Gå videre til hovedindholdet

Programfladen er ryddet til fordel for nyheden om Michael Jacksons død… I timevis sender tv2News billeder fra en sygehusindgang, en port til en lejet villa i Bel Air og gamle klip fra 80erne med en ret sort, dansende MJ – King of Pop. Trist for ham.

70ernes sexsymbol, pin-uppen der bla. delte tandbørste med et andet, falleret ikon, Burt..jeps, ham med Smokey & The Bandit, Reynolds – Farrah Facett er også død. Charlie Engel er død af cancer – bliver nævnt på texttv, men heller ikke mere. Det må være træls at være kendis – og så vælger en endnu mere kendisset at død samme dag… RIP.

Brasillien vandt over Sydafrika i Confed.Cup – generalprøven på før-vm i fodbold . Who cares? Kampen var kedelig – og næsten ikke til at holde ud at se. Ikke fordi kampen var kedelig, næh, men ifølge sydafrikansk fodboldtradition, skal man medbringe et meterlangt horn, der mest af alt lyder som Jim Carrey i ”Dum og dummere”, hvor han gengiver verdens mest irriterende lyd. Lyden er mere irriterende end i Japan, hvor tilskuerne hviner og klapper når der tages et indkast…

En af dagens overvejelser går på – hvilken Gajol skal jeg vælge? Den klassiske blå, mor-agtig, den grå eller den salte gule. Uhm. Det er vigtigt at jeg vælger rigtigt, for ellers kan aftenens sommerafslutningsfest med de ”nye” kolleger risikere at blive lang – slemt nok i forvejen, at det foregår på Trelde Næs, der er fandme langt hjem.

I morgen kl 14 skal vi hente Christoffer hjem – så er skoleåret overstået, 41 uger – mange positive oplevelser og en masse erfaringer rigere. De seneste dage har stået på rengøring og pakning – alle opgaver er løst – nu handler det om at komme hjem og holde ferie inden næste kapitel begynder til august.

Finanskrisen viser sig fortsat. Danskerne køber endnu dårligere produkter end for et år siden. Buræg hitter, ingen snak om hønse-velfærd når man skal give tredobbelt pris for sit morgenæg.

Jeg var ganske tilfreds efter et svært møde med nogle forældre i denne uge. Jeg var godt forberedt, strukturen var på plads, det der skulle siges blev sagt, der foregik i en god tone – og budskabet blev forstået – ifølge den evaluering jeg lavede med mødedeltagerne. Nu kommer der så en melding der ser ud som om vi har talt helt forbi hinanden…meget mærkeligt. Jeg tror det skyldes en bevidst misguidence, en forsvarsreaktion – og en regulær løgn. Det er nu ikke noget der bekymrer mig, men jeg hader folk der direkte lyver – for det giver mig endnu et stykke unødvendig arbejde. I mine 20 år på den gamle skole har jeg ikke oplevet så mange løgnagtige forældre som jeg har gjort det sidste halve år – utroligt hvor meget et lille samfunds kultur og maskespil kan være så dominerende at det er absurd.

Sommerferie – skønt.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om