Gå videre til hovedindholdet

Mens somm`ren går dør horsemor

Egentlig skulle jeg jo forlœngst have vœret
på vej gennem det danske landskab og nydt
sommeren.Men som så tit: et er at lave planer
et andet at få dem gennemført. Først kom
min Zing og lavede problemer, batteriet ville
ikke oplade og var tomt pa kort tid, det med-
førte at starteren ikke gik,det kan man se
stort på.den har jo pedal.Men skulle den gå
i stå midt på et kryds så er det så dumt at
stå der og trœde, samtidig med at blinkeren
ikke fungerer mere. Så op til mekanikeren
det var efter et servicebesøg hos ham det
hele startede.Der står den nu og han fortrøster
mig til nœste uge, nœste uge.nœste uge!
Derudover mente min tandlœge at nu skulle
der ordnes lidt ved tandstillingen og resultatet
er nu mens arbejdet ikke er fœrdigt at jeg
slet ikke ville komme ind i riget med et sådant
udseende. Således må horsemor undgœlde det
som mekaniker og tandlœge og i sidste
ende mig selv brokker. Og sommeren går.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om