Alter schütz vor Torheit nicht

Alder beskytter ikke mod tåbeligheder.
For nylig mente jeg endnu at Hans Kersting gjorde
ordsproget al` œre , nu er jeg kommet ud for det selv.
Fredag aften et sidste indköb for den kommende
weekend ,seks flasker colalight samt diverse pålœg
brød ost m.m.En god inkøbskurv fyldt.
Om formiddagen havde Jutta hängt tøj til tørre
Da jeg af natur er doven og overvuderer mig, som
mange œldre gør. De to ting en en propfyldt vaske-
kurv og en helvede tung inkøbskurv kunne jeg da
sagtens bœre op på fjerde sal-.det manglede da
bare.
Da jeg var ankommet pa trapperepoen foran
vores indgangsdör føltes det som om min
højre arm var blet 5 centimeter lœngere.
Om Aftenen var vi så til grilparty til Dörtes 33.
fødselsdag, mere skete der ikke den aften.

Da jeg vågnede om morgenen havde jeg
bogstavelig mistet min højre arm, oppe
på skulderen sad et usynlig uhyre og
gravede pa resterne af stumpen med
knivskarpe tœnder.Fra otte til tre vidste
jeg ikke hvor jeg skulle gøre af mig.
Jeg løb rundt i lejligheden og ømmede
mig og forbandede min dumhed og
dovenskab mod at gå to gange
Med salve og infrarød lys fik jeg
dœmpet smerter ned pa det tålelige
niveu. Jeg fik kun sovet et kvarter den
nat. Den følgede dag gik det ikke meget
bedre .
Jeg var med venstre hånd i internettet
og kiggede på det komplicerde led der
hedder skulder. Sart berøring med muskler
nøgleben og kødpartier der indgar i sytemet
og god tiltale om at slappe af, var den eneste
lindring. Om natten to timers søvn på
venstre side.
Langsomt forsvandt smerten nœsten i løbet
af dagen i dag.
Men uhyret lurer stadig endnu på skulderen.
Tre dages koncentration om smerten er spild
jeg havde planlagt en lille bikefototur i det
skønne vejr- nu begynder det at regne i
Walkendorf.