Nu går den ikke længere – sommerferien går på hæld, nysende HN1-børn står på rad og række for sprede deres feriebakterier og skoletasken er allerede pakket med fugtighedsservietter og hygiejne-sticks. De første møder skal overstås i dag. Mandag er det alvor, der er lang, lang tid til….
Sikke en sommerferie det har været. Regn og dårligt vejr fra vi tog til Kreta og indtil i går. Haven står frodig, næsten for meget – og der bliver masse at klippe ned i efteråret. For en gangs skyld har vejret ikke haft den store indflydelse på humøret, hvilket nok skyldes, at vi startede ferien med at tage væk. Det var skønt at blive fyldt op med varme, hed sand, varmt badevand og komme væk – langt væk, både fysisk men især i psykisk. Ud over rejsen, har ferien bestået af en masse små ture og gode oplevelser. Københavnerturene, inkl. den i maj med Sigrid og Søren, har været skønne.
Det kommende skoleår bliver spændende. Nok ikke så meget indholdsmæssigt da jeg fortrinsvis skal have historie, billedkunst og kristendom – lige ud ad landevejen, men om jeg overhovedet gider…. Jeg har en bekymring for om jobbet nu giver mig nok adrenalin, om der er udfordringer der tænder mig, om jeg oplever en udvikling og om jeg kan sætte nogle impulser, så skolen kan nærme sig en skole for eleverne – og ikke for lærerne, som den bestemt er nu. Gudskelov skal jeg på 6 ugers uddannelse i efteråret – der kan jeg måske få fyldt op af nyttig viden, men det rykker ikke så meget hvis jeg ”keder” mig i hverdagen.
Jeg savner ikke den gamle skole et sekund. Jeg savner ingen af de gamle kolleger – dem jeg gad, har jeg fortsat kontakt med, men jeg mangler lidt professionalisme og engagement det nye sted. Det går for langsomt, især når der er akt-børn. Ingen tager initiativ til forandringer, ingen tør lave nye tiltag og deadlines overholdes meget dårligt, der går jo nok…. Inden sommerferien bad jeg mine kolleger om en foreløbig indstilling af elever til akt for skoleåret 2009/2010, så jeg har mulighed for at målrette min indsats ( jeg har 20 timer på årsbasis uden for skemaet til 179 børn) – og jeg har fået et svar – et eneste! Jeg ved, efter snart tyve års gerning, at omkring oktober begynder konflikterne, omkring december kan lærerne ikke mere, omkring april er det kørt i hårdknude og i juni, har både elever, forældre og lærerne tabt trygheden ved hinanden – og det kunne afhjælpes, hvis jeg allerede havde nogle fokus elever at arbejde med fra starten . man ved godt som lærer, hvor problemerne er og hos hvilke elever de opstår. Pyt.
I morgen bliver jeg 44 år, næsten halvvejs i mit liv. Det passer mig fint.
Fortsat god sommer.
Hos os er hvedebrødsdagene i gang. Folk som hadede hinanden før ferien hygger og planlægger et spændende år med store visioner,om en uge går det igen galt og alt er ved det gamle. Can we begin at the end to save some time???
SvarSlet