Gå videre til hovedindholdet

TeflonMan






Så er man på vej ind i en af de uger der bare skal overleves, overstås og helst så smertefrit som muligt. Mandag og tirsdag har jeg forældresamtaler, 23 elever. Mandag og tirsdag har jeg yderligere møder omkring nogle elever (akt), onsdag har jeg møde omkring team og ledelsen, torsdag er jeg også indkaldt til et eller andet møde – ved ikke lige nu hvad, og fredagen er idrætsdagen, som umiddelbart burde være nem og hyggelig – men der er så mange kolleger der vælger at afspadsere, at os der er tilbage skal pukle med flere klasse af gangen. Jeg har påtalt at det dels er et underligt signal at sende fra skolen og at jeg ikke kan forstå ledelsen prioritering. Netop en fællesdag, hvor vi jager ungerne ud at løbe, burde vi andre da også pleje de få sociale muligheder der er i nutidens skole – men nej, afspadsere, det kan de og det er jeg træt af.

Ellers forventer jeg bare at iklæde mig min teflondragt og lade ugen risle bort.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om