De revolutioner der for tiden fejer over det nordafrikanske kontinent, benævnes som revolution v.2.0 – et passende navn til en bølge der efter sigende er skabt via de nye medier såsom twitter, Facebook og Google. Det er da en spændende udvikling, men desværre er der ingen der følger mine twits og når jeg åbner Facebook står der intet om revolutioner, men en masse ligegyldigheder; ”ahh, ferie” eller ”jeg har købt nye sko”. Der findes også et internet v.2,o – altså en innovation af det bestående internet. V.2,0 er ny kodeåbent software, programmer der kan deles frit og websteder der styres af brugerne som f.eks Wikipedia. Det passer jo godt nok til den revolutionære bølge, det er bare ikke revolutionen der er det svære, det er tiden efter, ”Revolutionen æder sine egne børn” (frit efter Büchner). Nu skal den nyvundne frihed forvaltes og systematiseres, og hvem skal så gøre det og i hvilken form? Der er mange eksempler på, at revolutioner bare har skabt nye totalitære ledere. Noget af de