De
sidder og kigger på mig på samme måde som jeg kiggede på Tollund-manden, da jeg
så ham første gang, et fortidslevn. De lytter skeptisk til mine beretninger, er
lidt i tvivl om jeg igen fortæller en løgnehistorie, eller om jeg taler sandt.
De er en flok skolelever, 5/6 klassetrin, mellem 12 og 13 år, dvs. årgang 99.
De har historie og emnet er ”fremtiden” – og ingen fremtid uden fortid. Mit
oplæg er, at de skal finde 5 opfindelser der har stor betydning for dem – og
resultatet bliver naturligvis mobiltelefoner, biler, computer, iPad og tv. Jeg
fortæller så om min barndom. Og selvom jeg er lidt halvgammel i deres øje, er
jeg endnu ikke fra stenalderen, før end jeg fortæller om tiden uden
mobiltelefoner og spillekonsoller.
Livet
uden computer er utænkeligt – og 3 tv kanaler er en joke. De er også
overraskede over, at man kunne være væk en hel dag uden sms til mor og at der
fandtes telefonbokse. Ingen Facebook eller spil når man kedede sig, intet
virtuelt netværk og ingen konsolspil med kammeraterne. De synes man er dumdristig
når man tog på ”stop” til Tønder eller Åbenrå eller byggede en hule i Langsted,
5 kilometer hjemmefra. De forstår ikke hvordan man overhovedet kunne få en dag
til at gå.
Ved
nærmere eftertanke kan jeg heller ikke…
Kommentarer
Send en kommentar