Gå videre til hovedindholdet

Bogudsalg


Lige nu er jeg ved at afslutte genlæsningen af Hitlers krigere om Paulus, Canaris, Udet, Rommel, Keitel og Manstein – redigeret og samlet af Guido Knopp, historikeren jeg har et had/kærlighedsforhold til. Denne udgivelse er en af de første – og endnu ikke så bred populistisk som de senere udgivelser.


Fælles for alle portrætter er, at ingen af dem bærer skyld – og det undrer mig. Hvordan kan man beskrive så højtstående nazister, unden at lade dem bøde for det styre de var en aktiv del af. JO, Rommel var sikkert ikke nazi og det var Manstein heller ikke, eller var de? Er det at tie ikke det samme som at samtykke? Kunne jeg lade mobning i min skoleklasse foregå uden at have et ansvar – og forsvare mig med, at jeg er lærer, jeg vil bare lære dem at læse som der står i skoleloven!  Kunne hver og en af de ”fine”, uskyldige Herrer, ikke bare sige fra? Vagten i Bergen-Belsen gjorde jo også bare sin pligt.

I mere end snart tyve år har jeg læst side op og side ned om 2. verdenskrig, og jeg er stadig ikke blevet klogere – hvad fanden skete der lige? Hvordan kan en dødskult få den mangt de gjorde? Hvor var civilcouragen? Måske var det i virkeligheden Gud der lod djævlen regere for en stund, helvede på jorden – det er efterhånden snart den eneste undskyldning. Ikke desto mindre vil jeg fortsætte mine studier.

Bogudsalget er startet og vi har været igennem bunkerne to gange, uden den store succes. Meget af det lort der faldbydes er biografier af kendte – og endnu flere semi-kendte. Vindere at tv-konkurrencer eller sangere med et enkelt hit, tvskuespillere og politikere, alle udgiver deres lort – og hvem fanden gider læse det?  En biografi kan være spændende og interessant, den kan måske sætte lys under en personlighed og fremmane det virkelige menneske. Jeg har læst en brillant selvbiografi af Madelaine Allbright, hvor man kommer bagom, hvor man oplever en del af historie og hvor man føler der er ærlighed.  Jeg ha læst en biografi om Che, der både viser ”englen”, den revolutionærer, men også den kynisk kolde morder. Hvad er så interessant ved at læse om en skulespiller fra Taxa? Jeg forstår det ikke og håber, at hoben på bogudsalget højner biografi-kvaliteten. En stak billige krimier, en digtsamling og en enkelt bog om Krystalnatten er det blevet til – en udgift på under 200,- kr. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om