Gå videre til hovedindholdet

Søndag 22.59

Så er endnu en weekend overstået, Christoffer blev smidt på toget kl. 20 og Caroline skal først på skole imorgen, da hun er indkaldt til møde på HHX i Kolding, hvor hun skal ses sine klassekammerater for første gang. Weekendens højdepunkt var, ud over Schweinis brændte skraffe, da Kessler knaldede Green i gulvet og genvandt sin vm-bælte. Det var en pay-per-wiew kamp, så Sigurd var arriveret fra Struer, Søren, Sigrid og Lukas (Luller-Nuller) var også blandt gæsterne. Det var hyggeligt. 


Det var det også da den stod på lagkage, boller, kakao og mandelkringle på Hotel Gammel Havn - hvor mor og Søren blev fejret. 


Tirsdag er stoffers sidste skoledag, så er der læseferie og en snarlig studenterfest i vente - brr.


Nu står den på en lang uge med masser af møder og en skolefest torsdag aften, med påtagede smil og begejstring.Men, så længe solen titter lidt frem og sommerferien nærmer sig, så går det hele jo nok. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om