Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra maj, 2013

I regn og slud - flaskeposten skal ud.

Så kom dagen hvor jeg efter 300 dage endelig fik afleveret flasker til en værdi af 1230kr (slå lige den) maskinen stoppede 9 gange,og da jeg forlod Føtex sagde de "tak for kampen":) Så nu vil Sigrid igen have veninder på besøg og det tror jeg egenlig også jeg vil. Dejligt!

For kort en weekend...

En tre-dages lejskole på Trelde Næs kræver sin mand, i hvert fald var jeg slidt til sokkeholderne fredag eftermiddag da jeg endelig kunne få lidt ro og fred for 31 unger. Ikke at de var specielt krævende, men man er på 24 timer i døgnet – og fordi mine kvindelige kolleger havde fået lærer-rummet, med egen bad og toilet, havde jeg ”hus” i fællesstuen, på en gammel sofa – og tilgængelig for alle tisser trængende og hjemves-plagede 9-årige, samt dem der valgte at stå op klokken 6.11 – og starte op på dagens plageri. Den første nat fik jeg knap fire timer, den anden en smule mere – inden der skulle laves morgenmad, findes tøj, fiskes, gå ture i skoven, lave snobrød, planlægge natløb, lave opgaver, se dvd og og og – hold da kæft hvor var der meget på programmet. De pis-regnede den første dag. vandet flød i stride strømme og man var gennemblødt fra inderst til yderst. Huset lugtede af våde sokker og klamme børn, men de klarede det fint. Turen var en succes – og

Boring boksning!

For cirka 15 minutter siden sluttede Kessler vs Froch kampen,og jeg fortryder at jeg ikke spillede battlefield eller vaskede op i stedet. Da viasat lukkede signalet på tv hoppede jeg på en online streamet gratis side med god kvalitet,desværre hjalp det ikke på kampen - til tider var det mest underholdende idioterne på chatten i højre side. Synes ikke helt at Kessler satsede alt,og froch imponerede heller ikke -der var gode træffere og spænding men ikke mere end man kan finde i en middelmådig actionfilm på netflix. Battleship the movie-here I come.

Tillykke med Fødselsdagen

Kære Mor-du ønskes hjerteligt tillykke med dagen,håber den bliver god og at du modtager et par gode gaver:) Hilsen alle os fra Fredericia

Ugens nyt

Ugens gang... Lørdag aften lavede jeg de største T-bone´s jeg nogensinde har set. 4 minutter på hver side, pakkes i folie i ca. 15 minutter - og det mest smagfulde og møre stykke kød er parat. Jeg havde ikke forventet at kunne spise de 600 gram, men..... Mandag aften stod den på Ironman 3 - i 3d (ligegyldigt) i biffen. Filmen var ganske god, flot lavet og med lidt mere "historie" end de gængse superheltefilm. Tilstrømningen var ret begrænset... Tirsdag fik vi mulighed for at få billetter til Bruce Springsteen i Parken - vi slog til og havde en fænomenal oplevelse - 6 stjerner. Vi kom hjem fra koncerten kl 3 - så jeg nåede lige 2,5 timers søvn inden dagens opgaver hobede sig op - men pyt, det var det hele værd.

Nothing has to be true, but everything has to sound true.

Nedtælling

Der er ni minutter igen... Det tyder på at blive en flot dag - skønt, for jeg skal have idræt og endelig kan vi komme ud fra den lunkne, halvfedtede gymnastiksal, der selv i 2013 lugter svagt af sure tæer og gamle måtter. Der er otte minutter igen... Travlhed, en skolefest og en lejrskole står for trapperne, en masse praktis skal ordnes, pakkeseddel til eleverne (forældrene), skal man virkeligt have at vide hvad der skal pakkes? Underligt. Der er syv minutter igen... Andreotti vil ikke blive husket særligt længe, det vil Hoeness, men mest fordi han brændte et straffe mod Tjekkoslovakiet under EM i 19...hmmmm. Der er seks minutter igen... Efter den første nat i min nye elevnationsseng vil kroppen have mere hvile, ih hvor var det skønt. Der er fem minutter igen... Jeg skal have 56 elever fra 8-9 - en ordenlig flok at holde styr på, men præmisserne i nutidens folkeskole. Der er fire minutter igen... Caroline fik to 12-taller og et ti-tal i karakterer - bravo. Tre m

1. maj er glemt...

Den første uge på arbejde er overstået - konflikten er glemt af de fleste, alt ånder fred og idyl. Eleverne skal have fri til en tur i sommerhus eller besøg hos tante Oda, blyanter glemmes, lektier laves ikke og 2-3 mails skal besvares daglig. "Normaliseringen" er igang. i hvert fald for dem der ikke var en del af konflikten. 18196 + renter er min bid af kagen, samt et regeringsindgreb der giver mig mere undervisning på ringere vilkår - der især kan risikere at ramme eleverne i den kommende skole.  Regeringen lod Kl skrive og godkende regeringsindgrebet - et indgreb der kun tilgodeså den ene part. naturligvis fik jeg en lønstigning svarende til 250,- kr om måneden, et krav lærerne aldrig har ønsket, samt uddannelse. regeringen afsatte en miliard så lærerne kan blive dygtigere frem til 2020. Det svarer til en kursusdag på 5 timer de kommende 5 år - altså i 2020 står jeg som en fagligt dygtigere lærer med næsten en hel uges uddannelse bag mig - absurd latterligt.  Regeri