Gå videre til hovedindholdet

Historieundervisning

Felix Arabia - og hvad der medfører…

Hver morgen, inden undervisningsstart, har vi morgensamling. De forskellige klasser og lærere kan byde ind, og  der bliver gået til sagen med forskellige ihærdighed og indsats. Noget er ganske godt forberedt, andet er elendigt og kedelig - og består ofte af en film eller to fra Youtube. Når det er min klasse der har ugens samlinger er det noget ganske andet. 

Vi har blandt andet indført “nørd-torsdag”, hvor en elev fremlægger noget som der nørdes med. Ofte er det noget de andre ikke ved meget om - og det må ikke være fodbold eller gymnastik -det skal være nogetlidt særligt. Vi har før haft en der spillede tværfløje og en der samlede gamle Nintendospil og tegneserier. det præsenterede de så i 10 minutter - og hver gang med succes. 

I denne uge er det “os” igen - dvs. jeg har taget føringen og indholdet, da jeg  synes niveauet har været lidt tvivlsomt de seneste uger. Denne uge skal handle om danske eventyrere.

Den første i rækken er naturligvis Carsten Niebuhr og den fantastiske ekspedition i 1700-tallet.Her er materiale nok til hele ugen, men det er skåret ned til en appetitvækker på 15 minutter - præsenteret på storskærm og som fortælling. Jeg vil fortælle dramatisk om turen og alverdens ulykker de kom ud fra, jeg vil heroisere Niebuhr og smide med rådne æbler efter Von Haven, jeg vil ryste af feber og blændes af lyset i Persepolis. Jeg vil være Frederik den femte og Christian den syvende, jeg vil få ungerne til at synes (endnu) mere om historiefaget og vise det er andet end vikinger og stenalder, hvad det har en tendens til i folkeskolen. 

I morgen står den på Jens Munk (natuligvis) og onsdag bliver det nok en tur til Guldkysten og St. Thomas, med sygdomme, slaveskibe og oprør. Jeg  oplever, at man kan vække mange børns interesse ved at anskue og opleve historie en smule anderledes. Man må gerne dramatisere og “lyve” en lille smule, for alt historie handler om at læse kilder - og de kan blive kedelige hvis man ikke kan “filmatisere” dem en smule inde i hovedet. Jeg gør det stadigvæk selv når jeg læser en historisk bog, hvad enten det er om Den røde hær, som lige for tiden, eller om de merovinske franske konger i den tidlige franske middelalder. Det handler om at finde historie. 


Kommentarer

  1. jeg kunne tänke mig at väre elev i din klasse og det er da dejlig at se at nogle af ogsaa mine interesser og begeistring er gaaet
    i arv.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om