Gå videre til hovedindholdet

Klappølser og finanser

UPDATE…

Danmark er i em-finalen, som håbet og forventet. Kongeriget overdænges igen af klaphatte og Klap-pølser, euforien vil ingen ende tage - Facebook overstrømmes af updates, den ene pinligere end den anden. Vi er samlet som nation - vi er et folk, i hvert fald ind til vi sætter os ud i Kia´en på vej hjem, i kø, utålmodige efter at få vores dårlige iPhonebilleder lagt ud og glemt. Danmarks lavere middelklasse smider i nogle uger deres begejstring for X-factor over på sporten - ukritiske og visse ret uvidende. 

Oh jo, jeg ser håndbold, jeg jubler og skælder, alt fra Guder til Kødklumper, men bliver også pinlig når der piftes under andre nationers nationalhymner og når begejstringen kun starter, såfremt det opfordres fra en begejstret, betalt,  hal-speaker. Jeg elsker sport for sportens skyld, ikke fordi naboen gør det…

Imens sidder der Luxemborg en lige så begejstret forhandler for Goldmann-Sachs og klapper i sine velplejede hænder, men med andet motiv. Det samme motiv sidder der sikkert også et par DONG-chefer og klapper over og smågriner over, at de har fået taget røven på Corydon og hans foragt for sine egne dæmoner. 


Men med klap-pølsen i hånden og Viasat på Ipad´en er det svært at kære sig om det - vi er jo verdens lykkeligste folk. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om