Gå videre til hovedindholdet

RIP SF

I oktober 2012 skrev jeg i et indlæg, at formandsskiftet i SF var et eksempel på “Kejserens nye klæder” - det viste sig at vare 15 måneder mere end der kom nogen frem og sagde “De har jo ikke noget på….”

Aldrig har jeg oplevet et politisk farce af sammen karakter som det der foregår i SF - eller nærmere resterne af det. Selv ikke i de Konservatives jubelår på forsiderne af formiddagsaviserne kunne de ikke holde trit med SF idag - det overgår alt. 

Det er jo faktisk ganske simpelt. Som et politisk parti vil man gennemføre sin politik - den gennemfører man bedst når man har regeringsmagten - og når man vælger at slå op i banen og opgive den position man har og smider regeringsdeltagelsen, er der jo ikke mere tilbage at arbejde for - hele det politiske formål er væk, man er et parti der ikke kan føre sin politik - og så bør det naturligvis nedlægges - SF er dødt - og bør forblive dødt og begravet fremover. Hvorledes kan man skabe troværdighed omkring et samfund, når man ikke selv vil deltage og tage det ansvar der kræves? Det nye slogan kunne være, i er partiet I skal stemme på, men vi vil ikke regere….?! Absurd og amatøragtigt, en opfordring til stemmespild.  

Naturligvis er det hele mere komplekst, det er alting jo, men SF har selv gravet deres egen grav ,det har hverken regeringspartnere, DONG eller befolkning gjort - den ære bør SF, ledelse, forketingsmedlemmer og almindelige partimedlemmer selv gjort. SF - og dets solidariske grundtanke er strandet på at de i virkeligeheden er et parti bestående af en flok egoister, der hver især har skabt deres egen platform for at promovere deres egen politik. Ingen har villet lægge under for “parti-diktatur” og fulgt fælles fodslag - hvilket af og til kræves i en organisation. Jeg kan sagtens være uenig med min ledelse om den pædagogiske form på min arbejdsplads, men det betyder ikke ar jeg bare kan gøre som jeg vil, hvis der er taget en anden beslutning - så må jeg da tage konsekvensen frem for bare at gøre som jeg synes. 


Min indre svinhund småsmiler over de første meningsmålinger - for det er socialdemokraterne der betaler prisen med endnu et fald i tilslutning. Regeringens håndtering af SF har været elendig, Thorning har kun tænkt på sig selv om sin karriere og den har ikke taget fælles ansvar for, hvad der var ved at ske med en regeringspartner - og nu betales prisen for at være ligeglad. Det er ganske bekymrende, af DF står til 35 mandater hvis der var valg nu - men det er jo en ganske anden sag. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om