Familiedagbog

Kære Lone-Kone... Hjertelig tillykke med fødselsdagen.

Her har vi ham, Far, morfar og farfar - som vi kender ham. Lidt kantet og fyldig, i sit gode og praktiske tøj, afslappet i omgivelser han holdt af.  Jeg tror billedet er fra efteråret 13 - er ikke helt sikker, men er tilgengæld sikker på, at det er sådan farfar ser ud hjemme hos hos. 

I februar 2014 fik jeg ordnet Seat´en, da havde den kørt 304 000 km.  I mellemtiden er den sneget sig op på 334 000 km, hvilket primært skyldes en del ture til Rostock og omegn - og det har tæret lidt på den. Den skal synes her i september og kørees videre - men som husstanden 2. bil, for jeg har købt en ny. Det var ikke meningen, men tilbuddet var godt - og vi skulle alligevel skifte til foråret, så jeg valgte at købe nu. Jeg har købt en lyseblå (!) Chevrolet Cruze VCDI 163 LS. Altså en diesel med en stor motor og et lille forbrug. Faktisk en meget stor motor, 163 HK, der giver en topfart på over 210 og 0-100 på under 9 sekunder. Den kører 18,9 km pr liter diesel, hvis man kører pænt - meget pænt og så har den alt i udstyr - altså ALT, ikke bare næsten alt. Der er klimaanlæg, indbygget navigation, utallige dimser og gadgets, super musikanlæg, bluetooth, tv (!), kørecomputer, viskerne starter selv i regnvejr, lyset tænder selv i mørke, alufælge, bakspejler nedblænder selv, der er b

Tiden går og står stille på sammen tid her på bloggen. Der kommer ikke rigtigt nogen indlæg – man mangler ligesom en at skrive til og for. Det, der var informationskanalen sydpå er på stand-by, der kommer ingen respons, ingen brok eller tungsind – der er bare tomt og stille. I virkeligheden er det jo netop nu at der er substans for at få luftet sine tanker og frustrationer, skabt nogle smil og angrebet nogle skæve vinkler, men det er så hulens svært, når man nu ikke ved hvordan det hele ender – eller – når man ved, hvordan det ender. Alligevel vil jeg forsøge at poste lidt mere, lidt oftere – for bloggen er også et tidsaftryk af den virkelighed og hverdag vi bevæger sig rundt i, og den bør fortsætte lidt endnu. Vi må ikke glemme hvem der har lært os at være kritisk, til det irriterende nærmest, lært os af sige vores mening, også selvom den ikke høres, grine af andre (man må gøre grin med alt), og ikke mindst – være selvbevidste og stolte af vores baggrund,