3,2,1 - start...

Tiden går og står stille på sammen tid her på bloggen. Der kommer ikke rigtigt nogen indlæg – man mangler ligesom en at skrive til og for. Det, der var informationskanalen sydpå er på stand-by, der kommer ingen respons, ingen brok eller tungsind – der er bare tomt og stille.

I virkeligheden er det jo netop nu at der er substans for at få luftet sine tanker og frustrationer, skabt nogle smil og angrebet nogle skæve vinkler, men det er så hulens svært, når man nu ikke ved hvordan det hele ender – eller – når man ved, hvordan det ender.

Alligevel vil jeg forsøge at poste lidt mere, lidt oftere – for bloggen er også et tidsaftryk af den virkelighed og hverdag vi bevæger sig rundt i, og den bør fortsætte lidt endnu. Vi må ikke glemme hvem der har lært os at være kritisk, til det irriterende nærmest, lært os af sige vores mening, også selvom den ikke høres, grine af andre (man må gøre grin med alt), og ikke mindst – være selvbevidste og stolte af vores baggrund, ikke blive kuet og ikke mindst, forsøge at være reelle i vores ord og handlinger.

Derfor skal dette være en opfordring til alle – også dem der glemmer deres adgangskoder, at give lyd fra sig i ny og næ – også selvom det føles ligegyldigt og nebensachlich.