Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra december, 2014

Glædelig jul 1

Glædelig Jul   alle sammen. Så nåede vi det – godt at julen først falder den 24´ende, ellers havde jeg ikke nået det. Ikke en eneste gave er købt, intet juletræ og kun mini-julepyntet i forhold til andre år – dog julemaden kom i hus, takket være Bilkas åbningstid til 24.00. Nu har jeg brugt formiddagen på at få ryddet lidt op, vasket gulv og støvet af mens jeg har lyttet til ”soundtracket” til Lewis (krimien fra BBC) som jeg varmt kan anbefale når man nærmer sig de 50 - der er lidt melankoli og rolige toner. Så mangler der kun badeværelserne og en hurtig tur gennem kælderen, så kan julen holde sit indtog for alvor, længe ventet, især de skønne fridage der følger med – i år, for første gange i mange, mange år, først start igen den 5.0-15. Vi glæder os til at leve uden skemaer, planer, mails og vikartelefoner – der skal bare hygges, spilles, småspises og være længe, længe oppe. Caroline og Christoffer holder hjulene i gang i Danmark – de har en masse

Pigen i bussen...

Da jeg startede i 8. klasse på TSØ skulle jeg med skolebus hver morgen fra Jejsing til Tønder. Bussen kørte vist kl. 7.45 fra skolen og gjorde holdt ved rutebilstationen i Tønder der lå lige overfor biblioteket – i dag vist et Fakta eller Lidl. Jeg husker det at skulle med bus, som ganske forfærdeligt. Alle vi bonderøve samledes foran skolen, der var altid mørkt og bussen var totalt forældes. Vi bulmede af sted ad bagvejen mod Rørjær. Halvvejs mod Rørkær steg der altid en pige på. Hun var sikkert ældre end os, hun så meget bondeagtig ud i tøjet og det jeg især erindrer er, at hun lugtede, Ikke af bonde, ikke af stald eller gård men af opvaskemiddel. Den tørre svagt citrus-sulfo duft fra det billigste opvaskemiddel i to meters omkreds. Om det var fordi hun badede i det eller rent faktisk vaskede op klokken 7 om morgenen ved jeg ikke, men det var underligt og ingen satte sig nogensinde i nærheden af hende. Gad vide om hun lugter endnu…..

Som tiden går...KÆMPE TILLYKKE TIL SIGRID.

  ET KÆMPE HURRAAAAA OG ET LIGE SÅ STORT TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN.  Håber du får en rigtig god dag, masser af opmærksomhed og nogle gode velfortjente gaver.  

Skønne december i Frede...

Ugen har stået i Kanslergadeforliget, den historiske baggrund, forligets konsekvenser og sammenligning med Finanskrisens løsning (!) i 2008. Caro skrev sin SRP, så ugen gik med kildehenvisninger, materialer, bøger, samtaler, diskussioner, printerpapir og blækpatroner.. den blev afleveret fredag formiddag – et flot stykke arbejde, men ih hvor var det svært. Så er det jo også blevet jul. Herhjemme er vi kun ganske småt i gang, enkelte dekorationer, vores pakkekalender fra Struer og masser af sukkersøde julefilm på tv3. I skolen er klassen indlemmet i julehelvede med guirlander i alverdens farver, nisseklistermærker på vinduerne og julelys eleverne sidder og piller i, i timerne – men ih hvor der hygges. Dagene går sin vante gang. Huset tømmes om morgenen og der er chance for at vi alle mødes i løbet af aftenen. Caro dobbeltjobber i december. mange dag er optaget af F24 til 21 og fra 22 -? på Zwei.   Det giver ikke meget fritid med studierne ved siden

You know who you are......

Med titler som "Digging the grave" og "Ashes to Ashes" vidste vi at alt ikke fungerede internt - nu sluttes året symbolsk af med en genopstandelse......

1-12-14

Brr. det var koldt og gråt da jeg var på graven igår. Der ligge stadig lidt planter og pynt - og hvor ser stenen dog godt ud med underskift og personlighed. Det er lidt underligt at "han" ligger derunder, men jeg ser det mere som et symbol end hans grav. Jeg er forbi et par gange om ugen - det er en god rute forbi kirkegården og så videre ned omkring Frederik III´s vej eller den anden vej rundt over Volden - en halv times tur, røde kinder, ondt i ørerne og lidt ro i sjælden. God 1. december.