Gå videre til hovedindholdet

Skønne december i Frede...


Ugen har stået i Kanslergadeforliget, den historiske baggrund, forligets konsekvenser og sammenligning med Finanskrisens løsning (!) i 2008. Caro skrev sin SRP, så ugen gik med kildehenvisninger, materialer, bøger, samtaler, diskussioner, printerpapir og blækpatroner.. den blev afleveret fredag formiddag – et flot stykke arbejde, men ih hvor var det svært.

Så er det jo også blevet jul. Herhjemme er vi kun ganske småt i gang, enkelte dekorationer, vores pakkekalender fra Struer og masser af sukkersøde julefilm på tv3. I skolen er klassen indlemmet i julehelvede med guirlander i alverdens farver, nisseklistermærker på vinduerne og julelys eleverne sidder og piller i, i timerne – men ih hvor der hygges.

Dagene går sin vante gang. Huset tømmes om morgenen og der er chance for at vi alle mødes i løbet af aftenen. Caro dobbeltjobber i december. mange dag er optaget af F24 til 21 og fra 22 -? på Zwei.  Det giver ikke meget fritid med studierne ved siden af, men der tjenes lidt gode penge til Kina/Vietnam-turen i foråret.

Christoffer slapper lidt mere af efter to år med to jobs. Han passer sine (kedelige) studier og passer sine vagter på Q8 – og i julen har han også taget de tunge (og givende) vagter, så juledagene bliver ganske rolige for os gamle herhjemme, men vi synes også vi knokler nok. Jeg er i gang med vejleder-uddannelsen som afsluttes til foråret,  tiden og dagene gør, at jeg må knokle lidt ekstra til hverdag for at kunne nå det hele – det er lidt presset i skoleverdenen for tiden.

Med venlig sans for timing har vi valgt (vi?) at gå på kur i december. Derfor ingen juleslik, julekage, intet brød faktisk, masser af kød, næsten kun kød – enkelte dage med grøntsager og masser af det afskyelige skyr. Succesen er ikke til at tage fejl af – men jeg må indrømme, at jeg ikke kører 100 %, jeg har svært nok ved at holde bukserne oppe allerede. Kost-ændringen er ikke kun et valg, det er et must.

Det var vist det – fortsat ønsket om at alle får et en god december og gode forventninger til juledagen.

Kommentarer

  1. Anonym4:28 PM

    Uhm , sylte, rulllepølse, medister, bacon , leverpostej, skinke, hamburgerryg, flæskesteg, flæskesvær, brunkager, fedtebrød, konfekt, juleøl. :-)

    SvarSlet
  2. Uhm....må nøjes med billeder fra google indtil efter 20/12 - så er der juleferie.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om