Gå videre til hovedindholdet

Glædelig jul 1


Glædelig Jul  alle sammen.

Så nåede vi det – godt at julen først falder den 24´ende, ellers havde jeg ikke nået det.

Ikke en eneste gave er købt, intet juletræ og kun mini-julepyntet i forhold til andre år – dog julemaden kom i hus, takket være Bilkas åbningstid til 24.00. Nu har jeg brugt formiddagen på at få ryddet lidt op, vasket gulv og støvet af mens jeg har lyttet til ”soundtracket” til Lewis (krimien fra BBC) som jeg varmt kan anbefale når man nærmer sig de 50 - der er lidt melankoli og rolige toner.

Så mangler der kun badeværelserne og en hurtig tur gennem kælderen, så kan julen holde sit indtog for alvor, længe ventet, især de skønne fridage der følger med – i år, for første gange i mange, mange år, først start igen den 5.0-15. Vi glæder os til at leve uden skemaer, planer, mails og vikartelefoner – der skal bare hygges, spilles, småspises og være længe, længe oppe.

Caroline og Christoffer holder hjulene i gang i Danmark – de har en masse vagter – Christoffer den 24/12 på Q8 til kl. 18 og Caroline holder byens ungdom beskæftiget på Zwei Grosse (fedt sted…) en masse nætter. De to gamle passer så sofaerne og katten.

I gang med det sidste, så tjekke en enkelt julegave inden ræset fortsætter i eftermiddag, bare rolig, I skal nok alle få en lille gave…vi ses.

God Jul.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om