Gå videre til hovedindholdet

erfaringsklog ?


Målstyret undervisning. det nye sort indenfor pædagogikken, evidensbaseret viden – og det kan man så ikke argumentere mod. Nu har jeg arbejdet i en uge med meget målstyret undervisning, målstyret i sådan en grad, at eleverne bare kan deres ”shit” – eller kan de? Når jeg kigger deres logbøger igennem, så kan de! Når vi samtaler på klassen, så kan de og når jeg oplever deres optagethed af faget for tiden, må jeg konkludere, at de kan det de skal… og det er jo godt, for så kan jeg bevise, at jeg gør det jeg skal.

Desværre ligger der bare en erfaringsklogskab (25 års undervisning…) hos mig der siger, at det ikke er nok – i hvert fald ikke til min normale standart. Jeg har det lige som når jeg har været i Rom og taget turen rundt i staden med en sight-seeing-bus til 12€. Jeg har set det vigtigste, jeg har fået en god oplevelse, jeg ve noget om de steder jeg har været omkring – som er valgt for mig… - men der mangler substans. Jeg føler jeg kender Rom og ved i virkeligheden ikke ret meget.

Sådan er det også med det jeg har kørt den seneste uge. Mine elever er tændte, de kan det der er arbejdet med, men træder jeg lidt udenfor er de blanke som en kassedame i Netto. Før i tiden havde de arbejdet med flere områder, skulle undersøge mere, erfare sig frem og vurdere deres opdagelser. De skulle have opbygget en basis der gjorde, at næste step i undervisningen ville være naturligt for dem. Det er jeg ikke sikker på at de er. De har deres viden om de målsatte områder – som forventet og centralt ønsket, men er det nok – og er det bedre end før? det vil vise sig. Mit arbejde er blevet nemmere synes jeg, jeg skal ikke selv gøre mig så mange overvejelser over indholdet, for det ligge beskrevet – jeg synes desværre, at jeg er gået fra at være underviser til formidler – og formidler, det er ikke nok for mig.

Kommentarer

  1. Hov hov.. Min netto dame er skam meget klog ...

    SvarSlet
  2. ......i forhold til et stykke koks....... Nej mine kassedamer er også meget kloge og søde...pånær jabba the hutts søster som man møder ved banegårdens netto. Hun er typen som ser prestige og status ved at sidde ved kassen. En magtsyg racist som er ekstremt og provokerende langsom. Efter jeg højlydt har kommenteret på hendes adfærd er hun bare blevet langsommere. I rema har de Michelin stjerne topklasse service.....pånær en enkelt som kun er der af og til i weekenden.

    SvarSlet
  3. Tror man har praktiseret lignende på mit område i flere år - også pædagogisk. Om man kan trække det ned over urolige og overfyldte klasser,uden at det bliver overfladisk tvivler jeg på. Kommer vel også an på om man har tilrettelagt sin egen undervisning,som målstyret eller kører en mere dikteret form,for forhåbenligt har alt undervisning et (for)mål:) Det er vel også relevant hvem der sætter målene,hvis det er uvm Antorini og co der er bagmændene har det ikke samme objektive effekt,som hvis det er Bent uden i virkeligheden der kender sine elever godt. Men jeg ved ikke hvordan det fungerer eller de helt konkrete tanker bag hvad målet med målstyret undervisning er,så her skal jeg ikke spille klog.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om