Gå videre til hovedindholdet

Toacana .

 Som det ses på billedet, ligger huset op i bjergene - ret ensomt og man kommer kun derop via en meget lille vej, på gå-ben, ca. 300 meter. Området er fredet, så der må ikke ændres på noget. Huset er istandsat indvendigt, det er flot og stort, men udeområdet skal bare stå. Det gør, at vi overvejer kraftigt. Ikke desto midre er området fantastisk. Der løber en lille flod lige til venstre og ellers er det kun hjortenes brølen man hører,
 Firenze ligger ca. 40 minutters kørsel fra BellaValle. Det er en fantastisk by med historie overalt. De ene palads efter det andet, den ene kirke, katedral og kapel efter det andet. Firenze har bevaret sin bymidte, det er som at bevæge sig igennem historien og jeg ser allerede frem til næste besøg.
Vi fløj til og fra Pisa og havde lige muligheden for at besøge tårnet. Og jo, det er skævt er "wierd" at se på. Jeg skulle IKKE op selvom muligheden var der. Ellere er Pisa bestemt ikke noget særligt.

jeg har ca. 225 billeder fra turen og en masse oplevelser der kommer den nærmeste tid.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om