Familiedagbog

Godt nytår. Hvis man tager antallet af indlæg på bloggen i år, må man umiddelbart antage at den er akut lukningstruet. 44 indlæg på et år er ikke meget – deraf har jeg lavet de 38 – bestemt ikke et udtryk for øget kvalitet. Jeg vil dog ikke forlade 2015 uden en afsluttende status. 2015 har igen været et begivenhedsrigt år – og i modsætning til 2014 et mere glædeligt år, der sætter flere spor fremad end bagud. Bloggen giver bestemt ikke et fuldt billede af alle de hændelser og begivenheder vi alle har oplevet og været igennem, de er bare ikke blevet ”postet”. 2014 var et trist og meget anstrengende år. 31 ture til Walkendorf og omegn, stort set alle weekender optaget, Seat´en på hårdt arbejde (har nu rundet 255 000) – og derfor blev 2015 et restituerings-år, et år hvor jeg/vi koncentrerede os om den nærmeste familie og hverdag – og der har været nok at se til. Caroline blev student fra IBC – en dejlig oplevelse – der fyldte mig med stolthed. T

Ja så kom tiden hvor jeg fik min opgave retur - og jeg fik 10!!!  Helt tåbeligt og helt, helt uventet. De fleste af dem jeg var på uddannelse med fik deres karakter for uger siden - og når jeg loggede på mit Intra, stod der bare, at opgaven var under vurdering - hvilket i min verden nødvendigvis ikke betyder noget godt. Jeg var godt klar over at jeg sikkert ikke dumpede, og håbede på en blød 4´er - med god vilje - så jeg blev ret overrasket over at se uddannelsesbeviset.  Jeg er særlig stolt over at min opgave - uanset hvor meget jeg bandede over den - bunder i den virkelige verden, den er baseret på et virkeligt undervisningsforløb som jeg har arbejdet med i 4 år, i min aktuelle klasse. Jeg kan stå inde for de tiltag og teorier jeg arbejder med, jeg kan stå inde for de resultater - eller fejlskøn, der er beskrevet i opgaven - og anse den som en reel "håndbog" over et langt forløb.  Jeg ved, at mange skriver deres opgaver så de passer til teorien de har valgt - o

Det er pludseligt den 2. december og i år synes jeg virkeligt det er kommet pludseligt og taget mig uforberedt. Der er ikke snerten af julestemning hos mig – og gavekøb, mad og juletræ ligner ikke en motivationsfaktor for noget som helst lige nu. Jeg tror det skyldes en ret stor arbejdsbyrde. Man møder ind kl. 7.30 og er hjemme mellem 17 og 18 – der er ikke plads og energi til ret meget andet. Jeg er glad for at jeg ikke har små børn…