Gå videre til hovedindholdet

Rigtigt godt nytår.


Godt nytår.

Hvis man tager antallet af indlæg på bloggen i år, må man umiddelbart antage at den er akut lukningstruet.
44 indlæg på et år er ikke meget – deraf har jeg lavet de 38 – bestemt ikke et udtryk for øget kvalitet.

Jeg vil dog ikke forlade 2015 uden en afsluttende status.

2015 har igen været et begivenhedsrigt år – og i modsætning til 2014 et mere glædeligt år, der sætter flere spor fremad end bagud. Bloggen giver bestemt ikke et fuldt billede af alle de hændelser og begivenheder vi alle har oplevet og været igennem, de er bare ikke blevet ”postet”.

2014 var et trist og meget anstrengende år. 31 ture til Walkendorf og omegn, stort set alle weekender optaget, Seat´en på hårdt arbejde (har nu rundet 255 000) – og derfor blev 2015 et restituerings-år, et år hvor jeg/vi koncentrerede os om den nærmeste familie og hverdag – og der har været nok at se til.

Caroline blev student fra IBC – en dejlig oplevelse – der fyldte mig med stolthed. Turen til Kina og Vietnam og senere optagelse på jura-studierne på CBS, flytningen til København og her til sidst, køb af en lejlighed i Valby, har været en rød tråd gennem året. København vil være et ofte besøgt sted fremover.

Christoffers fravalg af studierne var godt og fornuftigt. Desværre går den danske folkeskole glip af en kompetent og engageret lærer, men hvem fa´en gider også bruge sit liv på den ene utaknemmelighed efter den anden. Arbejdet hos Q8 er det helt rette. Der bliver tjent gode penge – og vigtigst af alt, det skaber trivsel og arbejdsglæde hos ham. Jeg kan godt blive lidt misundelig.

For egen vedkommende rundede jeg de 50 – ganske stille. Det samme gjorde Lone – og det fejrede vi stille med en skøn tur til Toscana, men besøg i Pistoia, Firenze og Pisa. Der var også de skønne koncerter, Simple Minds og ACDC – som altid en fornøjelse sammen med Christoffer. 2016 står den igen på ACDC – og Coldplay (indtil nu), men mon ikke der dukker flere op.

Sommerferien var i år i Egypten, Sham El Sheik, et skønt sted, et dejligt hotel og afslapning 100%.  Vi ville gerne derned igen, men de ser ikke ud til at det bliver destinationen de næste mange år – æv.

Arbejdsmæssigt var det også et udmærket år. De nye arbejdstider passer mig glimrende og den indsats og de mål jeg har stillet for min klasse, ser ud til at blive opnået. Det arbejde beskrev jeg også i min PD – som jeg fik 10 for – og jeg er mega-stolt over karakteren – jeg har sgu aldrig fået 10 i noget som helst.

2016 står lige for døren. De sidste forberedelser til aftenens middag er i gang, det bliver det sædvanlige – og ganske stille og roligt. Jeg har allerede mine nytårsfortsæt på plads – og forventer (denne gang) at kunne leve op til dem – jeg er i hvert fald motiveret (nej, jeg kvitter ikke smøgerne…).

Hermed ønskes alle et godt og lykkebringende 2016.

Kommentarer

  1. Synes bare bloggen skal leve videre .. Lidt er bedre end ingenting ;-) ..

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om