Kubrick

Der er så mange ting man kan bekymre sig over i forbindelse med 2017, desto større er behovet for de små forventninger, måske…

Umiddelbart ser jeg frem til, at 2017 er et dansk Stanley Kubrick-år, hvilket indebærer forskellige udstillinger, film og bogudgivelser om filmmageren – naturligvis fortrinsvis i København med ”kultureliten” og filmsnobberne som toneangivende – men måske bliver der også lidt til os, der bare holder af hans film.

Jeg fatter ikke begyndelsen (stenen) og afslutningen (syretrip) i Rumrejsen 2001, jeg ved ikke hvad der sker med faderen i Ondskabens Hotel (The Shining) ud over at han bliver småtosset, jeg iagttager og nyder ”bare” drab og mord i Full Metal Jacket, elsker hver indstilling i Barry Lyndon og forundres over hans (Lyndons) grådighed og dumhed og gider ikke set Dr. Strangelove færdig – bliver ganske enkelt træt af den. Eyes wide shot har jeg slet ikke set, det kunne være et af målene for 2017. Samlet set er Kubrick en filmskaber jeg har som en af de absolutte favoritter. Hans film skulle skabe debat og sætte spørgsmål og hans maniske kælen for detaljer skaber oftest billeder der hver især er små kunstværker. At det hele så også er godt lavet, er bare prikken over i ´et.

Jeg tror jeg vil starte med Barry Lyndon i januar.