Gå videre til hovedindholdet

Morgenhistorietime...

En god fortælling forsvinder sjældent og derfor ser jeg altid frem til at tage den danske kolonihistorie frem i historietimerne. Min basis er altid Thorkild Hansens slavetrilogi, et fantastisk værk der beskriver og fortæller om hhv. Guldkysten, hvor slaverne blev indfanget, om Skibene, hvor man transporterede slaverne under forfærdelige forhold og De dansk-Vestindiske Øer, hvor slaverne blev brugt som arbejdskraft på sukkerrørsplantagerne - inden sukker og restproduktet blev udskibet til Danmark, København og Flensborg.

Det er også altid spændende at opleve elevernes reaktioner efterhånden som det går op for dem hvad slaveri indebærer - og ikke mindst, at Danmark var særdeles aktive og nøjagtigt lige så grusomme og menneskeforagtende som alle andre kolonimagter.

Oveni krydres fortællingerne med beskrivelser om leveforholdene, ikke kun for slaverne, men også for det danske personale, hvoraf de fleste ikke overlevede de første tre år i kolonien, især ikke i på Guldkysten, hvor det afrikanske klima slog ihjel.

Så er der også Trankebar i Indien. En lille koloni hvis historie er mest interessant ved erhvervelsen og den første ekspedition derover. Der var indblandet tvivlsomme hollandske købmænd, nid og grådighed og den største skuffelse man kunne forstille sig. Siden sygnede kolonien stille hen.

For at krydre emnet er der altid de sikre kort.
- Beretning om Guineaormen (lever i årerne i menneskerne og "zombificerer" dem.
- Slaveskibenes plads (Knap en kubikmeter pr elev under skolebordet i 15 minutter).
- Straffe for slaver i Dansk-Vestindien (afhuggelse af fod ved flugt, etc.)

Ja,ja - historie er et fest fag.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om