Familiedagbog

En af de største fornøjelser er at tage i Parken og følge FCK. Så snart chancen er der, tager jeg turen over Storebælt, sætter bilen i Valby og tager Caroline med til fodbold. Vi har begge sæsonkort på Nedre C, hvilket betyder vi har vores faste pladser og lidt rabat på en fransk hotdog og en fadøl. Nu hvor jeg har været der til de sidste 6-7 hjemmekampe er man  begyndt at genkende (kende) de andre der også kommer hver søndag. Det skabet et hyggeligt fællesskab, man hilser på hinanden, ædgrer og glæder sig sammen. Det er mega-hyggeligt. Vi kommer som regel 20 minutter før kampstart, får lige den sidste opvarmning på banen med og snuser til stemningen. Den er som regel i top - og jeg nyder virkeligt når der laves en tifo eller synges fra B-tribunen, hvor de mere hardcore fans står. Vi har været så heldige kun at opleve et nederlag - til Horsens - og så ellers kun sejre. Kampen mod Brøndby var mit første "New Firm" med 30 000 tilskuere og en overlegen FCK sejr. Det var en

Jeg har lige 7 minutter inden jeg skal afsted, her, en kølig novembermorgen, med en smuk himmel der i horisonten lyses op af den opadgående sol. Så meget for morgen-poesien. Bloggen har godt nok været overset de seneste måneder - ikke fordi der ikke er sket nogen, men åbenbart alligevel ikke nok til at jeg har gidet at berette om det her. Jeg har et håb om at kunne formidle lidt mere hverdag, lidt mere koncerter og en del mere brok den kommende tid - men den tanke har jeg haft mange gange tidligere. Summa, sumarum - vi har det godt.

Vågnede kl. 04.11 og kunne ikke sove mere...typisk... Der går ikke en dag uden at jeg tænker tilbage på turen til New York. Mangfoldigheden og anonymiteten, det pulserende liv og lokalkolorit i en smeltedigel af lys, lyde, mennesker - helt fantastisk. Men tanker er ikke alt. Overenskomstforhandlingerne er overstået - jeg har med vilje undladt at bruge tid på det tidligere, da jeg var meget skeptisk overfor det min fagforening havde valgt som udgangspunkt - og - jeg er desværre ikke blevet skuffet - for aftalen er, efter min mening, Kejserens nye klæder, nul og niks - nada - intet - nul. Da forhandlingsformanden kom marcherende ud fra Forligsinstitutionen med sejrspose som Cæsar selv, havde jeg et håb - det snart blev fjernet. At det er en sejr at man har nedsat en kommision der skal kigge fremad er i min verden latterlig. Nu har vi haft denne aftale i fem år - og nu vil man altså bruge tre år på at undersøge hvordan den kan forbedres - det betyder 8 år uden overenskomst for mig

Påsken blev "fejret" i ro og mag - ingen store planer, ingen ferierejser, ikke noget der skulle nås. To gange var vi en tur i København, hvor vi bla. spiste en god gourmet-burger (billedet) og på den måde fik lidt internationaltet i ferien alligevel. Ellers stod den på akupunktur (!), kødløs uge (næsten) og masser af hygge og spil på xboxen. Vejret var til tider elendigt, til tider skønt - og lige nu, tirsdag morgen inden arbejde, har det sneet i nat (underligt). Nu står den på en kort arbejdsuge, planlægning af skoleaktiviteter pga. udskudt strejkevarsel (skubbet 14 dage) og håb om bedre vejr.

Et billede taget fra Brooklyn Bridge, tilfældigt ned over et område i Vest-Manhattan. Det er New York. Masser af trafik, mange taxaer, mange folk, men alligevel god plads. De fleste biler, nok mere end 90% er hybrid, så der er ingen os i byen, ikke meget trafiklarm på trods af det massive antal biler. Alt afhængigt at tid varierer trafikken naturligvis, men på intet tidspunkt oplevede vi den som kaotisk.

Billeder er taget på Wall Street, bank og økonomicentrum for hele verden, med det ene "pengepalads" efter det andet - og så lige en kirke. Kirken var sikkert i sin tid symbolet på magt og storhed, men virker ganske liden nu, klemt inde mellem de store bygninger. Området på Sydmanhattan omkring Wall Street var eller ikke det mest interessante. Det er business, ikke turisme man satser på. Der ligger ikke de store butikker, det er ikke meningen man shopper her, men masser af spisemuligheder og seværdigheder. Ikke langt fra Wall Street ligger mindesmærkerne for angrebene på WTC. Der hvor skyskraberne lå, er der placeret to store "brønde" og alle de omkomnes navne. Stedet er underligt tyst og stille, der råbes ikke, der er ingen boder og alle går lidt stille og andægtigt. Man hører vandets rislen og overvældes af sceneriet. Det er underligt at så store bygninger ikke "fyædte" mere end det ses på billedet, og så 400 meter op? Utroligt. Men det er

Vi tog en hurtig-færge fra Manhattan til Brooklyn for at få den kendte udsigt på New Yorks skyline - og den var fantastisk. Især på en dag med blå himmel og en del sol. Herefter gik turen på gå-ben over Brooklyn Bridge, skjult til højre, tilbage til Manhattan.

Jep, den er god nok - det er egne billeder fra New York i vinterferien. New York er fantastisk og nøjagtigt som man kender det fra film og tv + det er bare bedre. Der går (endnu) ikke en dag hvor jeg ikke tænker tilbage på en seværdighed eller oplevelse som jeg allerede savner. Om det er at stå på toppen af Rockefeller, en tur i undergrunden eller gåtur på Times Square er underordnet - alle oplevelser fra fantastiske.