Gå videre til hovedindholdet

Good Day, sunshine...

Søren Kirgegaard sagde noget i retning af "forventningens glæde er den største". Der er jeg nu ikke helt enig. Jeg har store forventninger, men frem for at nyde dem, gør jeg mig selvfølgelig også en række bekymringer - hvor i familien de så kommer fra???

Hvordan skal vi chekke ind? Hvilken vej skal vi gå? Får vi mad på flyveren? Flyver vi til tiden? Ankommer vi planmæssigt? Venter der en vogn på os? Kan vi finde lejligheden? Er den pæn nok? Ved de, at vi kommer? Hvor kan vi købe mad? Er der virkeligt kun 200 m. til stranden? Skinner solen? Tager de Euro? Kan jeg bruge mit Visa? etc.

Bare typisk...

Vi tager afsted til Billund kl. 12 - flyver klokken 16 og ankommer til Kreta kl. 20.00 (lokal tid) - derefter transport til Zoi og så er vi på ferie.

Kommentarer

  1. god tur da!
    det ordner sig alt nyd det og tag det om en oplevelse.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om