Kattens også...

LUKE VAR DEN MINDSTE I KULDET, MEN BLEV DEN STØRSTE...

Vi har mistet vores han-kat igår aftes. han fik en blodprop i bagkroppen og blev lam. Han havde slæbt sig ned af kældertrappen, med besvær igennem kattelemmen før vi fandt ham - og fik ham lagt i sin kurv. Vi kørte til vagt-dyrlægen, som aflivede Luke omkring midnat. Her til formiddag har vi begravet ham under blommetræet og lavet en lille dysse til ham.


Stoffer og Caro er selvfølgelig meget kede af det, men det var en "trøst" at det var en blodprop og ikke en bil der havde smadret hans bagkrop.





Luke var vores godmodige hankat. Han var speciel med sin lange grå pels, sin tofarvede næse og hans særdeles gode appetit. Han havde sine faste pladser i haverne i kvarteret, hvor han lå mellem blomster og i svalede skygge. Luke var altid den første oppe om morgnene sammen med mig. Jeg hørte hver morgen hans klør klapre på køkkengulvet og mærkede et puf mod benet, når jeg ikke var hurtig nok med madskålen - jeg tror, jeg også kommer til at savne ham lidt.