Gå videre til hovedindholdet

Kreta 2007 - en længere historie....

Som enhver charterferie bør begynd, var vores flyafgang forsinket omkring 5 timer, hvilket ikke betød så meget, da vi var blevet varskoet allerede om formiddagen, men som også betød, at vores ankomst til Chania (Kranja) blev skubbet til midt om natten - men pyt.
Min jomfruhinde som aviator blev brudt i et Boing 737 - synes det lignede en lidt udrangeret model, men det var bestemt en fornøjelse at flyve. Ankomst til Kreta klokken 03.00 (læg så en time til), med bus 40 minutter og ind på Hotel Zoi, et tostjernet lejlighedshotel - som bestilt.
Værelset var ikke stort, men rent og pænt, med god badeværelse og et lille køkken - og en skøn altan, hvor vi kom til at tilbringe mange timer med "Olsen", "Rommy" og "Ludo".
Da vi ankom om natten var der 27 grader - om morgenen var der omkring 35 og et sandt inferno af cikader (hundredetusindevis) vækkede os. De store smil blev kaldt frem, pånær Christoffer, der hader varme - men efter en grundig smøring i fator 30 - os andre i 15, gik vi mod stranden, der lå ca. 200 væk. Sandet var sååå varmt man ikke kunne gå på det, vandet var så skønt varmt, at det kun lige netop svalede - og der var så saltet og klart, at det var som i en reklame. En liggestol + parasol kostede 3 euro om dagen, så den første uge var vi faste gæster på Agias Apostoli. Sand, vand og sol.

Vi dykkede i timevis, så fiskestimer og søpindsvin, huler og sandbunde - og i løbet af dagen, sneg temparaturen sig op på omkring 43 grader.

Der var supermarkeder nærheden, så vi provianterede, men vi gik også ofte ud at spise. Maden var ikke speciel dyr, den var god - og Kretanerne var behagelige og meget venlige mennesker. Kun da jeg kom til at bede om regningen lidt for tidligt, fik jeg et "yes mister, slow,slow" - og tyve minutters ekstra ventetid. Maden var enkel, masser af tomat (altså tomat, ikke det røde gummiklumper vi kan købe her), agurk, fetaost (også helt anderledes i smag og konsistens) og pommes frites - pommes frites alle vegne. Selv i deres gyros var der fritter, til Stoffers store glæde.


Efter den første uge var vi glade for, at vi ikke skulle hjem, 8 dage havde været for lidt. Da vi ankom til Kreta, fik vi at vide, at vi ville blive opgraderet i hotel - kontrakten med vores nuværende var blevet opsagt på grund af klager. Vi var meget glade for hotellet. Dagligt fik vi en lille snak med rengøringsfolkene (ejerne) og de var søde og rare - og snakkesalige som alle kretanere. Vi sagde, at vi var lidt kede af skiftet, men kunne selvfølgelig intet gøre. Da vi var på vej væk med vores bagage mod det andet hotel, komme Christos fra Zoi løbende med en flaske Raki til mig. Enhver familie laver deres egen Raki - en meget sprittet snaps - og det var en ære, at jeg fik den flaske. Man får Raki servere efter hvert måltid, sammen med en lille tallerken Yoghurt overhældt med lokal honning, mums.

Vores nye holtel var nyt og flot. Desværre var den lejlighed vi fik tildelt ikke optimal. Den lå i skygge hele dagen, var i kælderniveau og uden mulighed for at skabe gennemtræk om natten, så der var temmelig lummet.... Vi "klagede" til Suntours, der ikke kunne forstå det...der var jo pool og det var nyt!! Ja, ja, men vi tager ikke på ferie for at være sociale. med grillefester, diskoteksaftner og udveksling af emailadresser - faktisk kan vi godt lide at isolere os. Men, det skal også siges, at vores ophold fortsat var skønt.

Christoffer kom lidt til skade med sin fod - så det var svært at være ved stranden, med sand og salt, så det var meget passende, at bruge tid ved poolen - og det gjorde vi. Vi lå der fra morgen til aften, afbrudt af badeture og frokost i skyggen - det vat skønt - og jeg fik læst 4 romaner. Caroline nød det "glamourøse" og de flotte omgivelser med poolbar og marmorgulve. (det var sgu også et flot sted - pris for en uge 26.500 kr).

Vi tog nogle ture til Chrania med bus. Chrania er europas ældste by, tidligere tyrkisk, tidligere venetiansk og meget smuk. Byen er et virvar af små gyder, en vidunderlig havnefront, masser at små butikker og skønne tervernaer.Vi tog som regel afsted klokken 16 og når vi tog hjem omkring21 - var temparaturen stadig 34 grader. Det krævede nogle liter vand - vi drak mere en 8 liter om dagen, eksklusiv colaer og andet. Krata er et rod. Kratanerne er nogle "svin", der er uorden og kaos, der er støvet og snavset, ingen betaler skat, trafikken er kaotisk og alligevel glider det hele stille og roligt -og er meget charmerende.





Priserne på dagligvarer er høje - også for den almindelige kretaner, men priserne på kopivarer er lav. I fødselsdagsgave fik jeg et Rolexur, Guccibælte, Bossbælte, Hilfiger-cap, Hilfiger t-shit og en original (!) Armani. Vi render nu rundt med alverdens mærkevaresolbriller, bælter og parfumer - dejligt.

Krata var en vidunderlig oplevelse. Vi fik intet med omkring hvad der skete i europa (touren,etc), vi slappede af 1000%, vi nød det i fulde drag - ingen blev skoldede -og er klare til at tage endnu en tørn i den stressende hverdag. Hjemturen gik helt glat - ingen forsinkelser og vi ankom til Frederia mandag nat klokken omkring 02.00 - til frisk franskbrød og kage med mange flag - tak for det.

Jeg ser fremt til at vise de resterende 179 billeder....

Kommentarer

  1. Vil det sige at du ikke vil anbefale Kreta?

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om