Gå videre til hovedindholdet

Livet går sin gang II

Jeg kan huske, som barn i Jejsing, var en af fritidtidssyslerne, at gå op til den nærliggende traktorforhandler (hedder det så´en?) og kigge på maskiner og traktorer. De sejeste var Deutz, de grønne tyskere, der fortrinsvis blev købt af hjemmetyskerne, der var massevis af Fegusons, endda de små grå - og der var en enkelt Bukh. Så var det også i den periode de blå Leylands kom frem, de var flotte og med radio i førerhuset. Ford var looort...fik jeg fortalt af de kyndige bonderøve jeg befandt mig imellem. En plov var et stykke metal med to klinger..eller dimser...eller furer....og de rigtig seje havde 3 og nogle endda 4, så pløjningen var en leg. Når jeg af og til bevæger mig uden for bygrænser jeg jeg traktorer med ti klinger, på begge sider af ploven, så man ikke mere skal dreje og vende ved hvert snit.

Hvem der dog bare havde en "John Deere"-kasket, en flot grøn en, med mørke-grøn plastikkap, men nej, DLG´s hvide med kedeligt tryk var alt vi kunne fuske os til en enkelt gang om året.

Tænk at jeg har oplevet gamle dage....

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om