Gå videre til hovedindholdet

I dette søde juleslid

"For nu....er julen...kommen..." synger Mickey og Jesper Fårekylling - og så må det jo passe. Nu varer det ikke længe inden vi skal sidde og fordele gaver (se billedet) - og hver især, afhængigt af vores udgangspunkt, ender vi aftenen som enten æsel eller vrissent pindsvin...

Som traditionen kræver det, henter vi vores juletræ 1. advent - men det kræves nu en smulle fantasi og jule-endorfiner, at stå i hagl, slud, regn, blæst og mudder til knæerne for at fælde et økologisk 2,5meters juletræ - og føle lykke. Hjem kom det dog - og en kop varm kakao og et stykke marcipanfyldt stollen gjorde sit til, at julen kom lidt nærmere. Nu er huset så også blevet pyntet - som altid i flotteste stil - og det er nu gaveindkøbet der står som næste udfordring.

Vi har ikke tid til juletravlheden - for vi har så travlt til hverdag, at det lige nu er for meget. Konen er ved at skrive sin opgave i "virksomhedsledelse" og er oveni blevet tilbud job som instruktør for CVU Nord - et tilbud hun dog just har afslået. Jeg var på mit livs bedste kursus i sidste uge i Jelling - og fighter med næb og klør for at få implementeret nye pædagogiske tiltag på arbejdspladsen. Desuden er jeg blevet bedt om at være en del af kommunens expertkatalog, dels som supervisor, dels som specialist i redefinereing af elev og problemrettet vejledning i en personalegruppe - alt sammen med udgangspunkt i relationspædagogik. Så er der også hatten som "ledertalent" - men det gider jeg ikke bekymre mig om før efter juleferien. Forresten er jeg også blevet bedt om at tage den internationale klasse til historie resten af skoleåret - giver vel lidt penge - og så venter jeg også på, at min ekstraindsats som koordinator snart bliver forhandlet på plads, så der er mere ussel mammon til mig.


Dagene går hurtigt - starter kl. 6.30 og ender lige efter midnat - det er lidt hårdt.

Jueaften - juleaften? Der er jo kludder i vores omhyggeligt opbyggede system - så lige nu har jeg ikke rigtigt overblik over hvis tur.... så vil I ikke gerne give en melding - så forsøger jeg at trøste eventuelle skuffelser.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om