Gå videre til hovedindholdet

Glædelig jul 2008

Endelig den 23. december, endelig er julen lige foran, endelig er julen det centrale - efter en måned med masser af travlhed - skal de sidste timer bruges til juleforberedelsen, opstilling af juletræ, indkøb af mad - og de sidste gaver. Der skal stryges tøj, der skal pakkes ind, sættes bånd og kort på og laves konfekt.
Fredag stod jeg som medarrangør at årets julefrokost på skolen, med rekorttilmelding af 52 forventningsfulde frokostgæster. Vi havde gjort ekstra meget ud af opsætningen, med hvide stofduge, muselmalet porcelæn, flotte glas, store kandelabre, blomsteropdækning - de så så flot ud - en gallemiddag på Fredensborg. Stemningen var i top - og det lykkeds mig at komme hjem kl. 06.oo om morgenen - for idag at møde som oprydder kl. 10! Det var hårdt - men det gik.

Jeg ønsker alle en rigtig glædelig jul.

Kommentarer

  1. Imponerende.Jeg må se mig slået. Jeg gik allerede hjem kl.2 da Irish lukkede ned.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om