Gå videre til hovedindholdet

Hellere sent end aldrig.



Så kom tidspunktet hvor jeg endelig fik mig en xbox 360` og først nu kan sige jeg er en rigtig mand eller ihvertfald en heldig drengerøv. Nu er det blevet dag 2 og det er der hvor man undrer sig over smerter i hænderne og svien i øjnene og derfor køber mælk til knoglerne og kamillete til at duppe øjnene i. Det hele er en lykkerus foran fjernsynet men..........


Der mangler noget,der mangler et stort WOW og der mangler noget nyt som f.eks Nintendos Wii præsenterer. Faktisk er xbox kun en minimal opdatering af de forgående konsoller,grafikken er upåklagelig og hastigheden og farverne fungerer godt,det er super legetøj men..........


Xboxen er ikke revoulutionerende på samme måde som ps2 var det. Springet i grafikken er ikke kolonormt over hele linien og den larmer faktisk en hel del,faktisk så meget at jeg foretrækker høretelefoner når jeg selv spiller,jeg vil også påstå (ud fra en fænomenologisk vinkel) at Ps2 har spil som er mindst lige så stærke og flotte som xbox 360`,her tænker jeg på Black,shadow of the colossus og RE4,for blot at nævne et par stykker jeg selv ligger inde med.


Til slut lidt anmeldelser/første gangs indtryk fra mødet med Xbox 360`,som måske får nogen til at udbryde " så køb dog dine egne spil".


Halo3: Jeg må indrømme at jeg synes spillet var bedre før jeg selv fik prøvet det. Med den hype der har været omkring det forventede jeg,at det var her xbox viste os kære brugere hvorfor vi skal holde os væk fra Sony,men det kan ikke passe at man skal gennemføre hele spillet for at få den åbenbaring. Jeg ved ikke helt hvilken "engine" spillet er bygget op på men det afviger ikke fra ret meget andet man ser hos 1.person shootere andre steder. Farverne og dele af det visuelle er tip top men gameplayet og scenariet kunne være taget fra en halv-erotisk sci-fi roman skrevet af en 58 årig kvinde på psykofarmica. Det er ikke godt nok. En anden ting som ikke kun er at se i Halo3 er at mange af de modstandere man møder i spil er for monotone. Hvorfor skal alle væsner ligne orker??? Halo3 synes jeg var fedt i 10 minutter og derefter synes jeg ikke rigtig

det sagde noget. Det skal helt sikkert prøves igen men jeg tror ikke der bliver nogen " tredie gang er lykkens gang".


CALLOFDUTY2: Et spil som lever op til alle forventninger og leverer gode kampe og missioner i bedste WW2 tradition. Det bedste er at spille som russer,gadekampene og guerilla slagene er medrivende og flere gange satte jeg boxen på pause og gik ud på altanen og røg et par hvæs. Når Stalingrad/russer delen er overstået går der for meget -Medal of honour- i den og man mister lidt af engagementet i missionerne. Et godt spil hvor ikke grafikken men gameplayet dominerer.


KUNGFUPANDA/INDIANAJONES- 2DISCSPECIAL: Det var spillene som fulgte med xboxen og da sigrid var i stuen valgte jeg at prøve dem af. Begge spil er sjove og fine i grafikken,ikke just grundlaget for at jeg ønskede mig en xbox men de gode og solide og henvender sig til den yngre del af xbox brugerne. Man har set spillene før (lego starwars/batman) men de er alligevel meget mere underholdende end JERICHO,som har vist at Clive Barker ikke blot står bag et utal af elendige film men også nu kan skrive computerspilsforfatter på sit visitkort. Jeg vil ikke give manden hele skylden da han næppe har programmeret og stået for layoutet helt alene. Spillet er ligegyldigt og karaktererne er taget ud fra en 80èr fantasy fortælling ala`Conan møder The rocky horror show.Hvis Clive skal huskes for noget må det blive Hellraiser filmen,dette spil byder absolut ikke på noget som helst positivt.SPIDERMAN3:Det skal siges at vi her har med det bedste spiderman spil at gøre,men det skal også siges at det faktisk bare er et spiderman-spil.


Alt i alt er Xbox den bedste konsol blandt det udvalg som eksisterer. Alle har næsten en,spillene er billige mange steder og prisen på xbox`en er realistisk.Godt køb.







Kommentarer

  1. Helt enig langt hen ad vejen. Jeg er glad for at Halo ikke kostede mig 550,- kr, dertil er det ikke spændende nok og Jericho er grafisk ok, men banerne er for en-dimensionelle..
    Mht. grafik synes jeg springet er større til PS2 end du påstår. Ganske vist er der gode spil til ps2 (Black), men den er jo generelt bedre grafisk end mange andre psspil. Jeg vil anbefale at du tager nogle ps-spil, kigge dem igennem, så vil grafikstyrken i x-boxen nok blive tydeligere.

    Jeg vil ikke bytte tilbage..

    SvarSlet
  2. Halo er skam ok,men min kammerat Rasmus har altid hypet det op på stadie med religion.Der må jeg stå af,det bliver dog bedre hen af vejen. Jerico er der altså noget i vejen med? Jeg bliver forstyrret af de forskellige karaterer som er mega ueffektive i selve spillet,dermed føler jeg at gameplayet er ligegyldigt og gider ikke rigtig sætyte mig ind i det.

    Ang. grafikken mener jeg at det ikke trækker så meget op at det kan stå alene. Det er flot for det meste men kan ikke erstatte gameplayet.Der er for mange spil som minder om hinanden.

    Tro mig,jeg vil skam heller ikke bytte.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om