Så er der igen gået et år – og som alle andre år med masser af indhold, masser af overraskelser, masser af succeshistorier og masser af menneskelighed – og hvor er det gået hurtigt. Af og til ærgrer det mig, at jeg ikke er bevidst nok om ”at leve”… hverdagene er skematiske, det meste skal holdes indenfor rammerne, ting skal nås, mål skal nås, bilen skal tankes, vaskes og tjekket batteriet. Man går op i GM´s manglende kapital, IT-Factorys svindel, Danske banks årsregnskab og Rønn-Hornbechs dårlige forvaltning af sit ministerium – og i virkeligheden er det jo ganske ligegyldigt.
Den dag, for mere end et halvt år siden, hvor jeg gik hjem fra arbejde og var ”tom”, den dag begyndte også en ny erkendelsesrejse for mig. Jeg havde brugt så meget tid og så mange ressourcer på alt andet end mig selv og mine nærmeste. Som en Don Quijote havde jeg kæmpet mod vindmøller, med en naiv tro på, at idealisme og en ”god sag” retfærdiggøres i sidste ende, for til sidst måtte erkende, at møllevingernes gentagne slag alligevel slog mig ud af sadlen. Faldet fra gangeren var dog ikke kraftigere end at lidt tid i skyggen og lidt banken støv af tøjet var nok til, at jeg igen sidder som jeg vil – og at min idealisme, min naive tro på det gode og mine mål nok skal nås, men taktikken og prioriteringen er anderledes.
Der hvor jeg vil hen er,at i stedet for kun at drømme om den sekscylindrede Land Rover jeg ønsker mig, skal jeg sgu også nyde min Seat. I stedet for at planlægge hvornår mit hus bliver perfekt, skal jeg også nyde mit hus nu, i stedet for at tænke over mine børns uddannelse om 5 år, må jeg ikke glemme at nyde dem nu – og så videre. Hvis man konstant søger efter nye mål, glemmer man de mål man rent faktisk har opnået – og dermed bliver målene overflødige, da deres værdi ikke påskønnes.
Familien på 6.julivej har haft et spændende 2008. Vi er, eller skal, alle til at fungere i nye sammenhænge og relationer. Christoffer klarede en fantastisk flot afgangsprøve og startede på Vostrup. Det har været en lang succeshistorie, og der venter fortsat store oplevelser forude. Ikke mindst turneen i Italien bliver en oplevelse, men også opsætningen af ”Elvira Madigan”, afholdelsen af landsindsamling, Rockfestivalen og skolens afsluttende projektopgave vil give ham oplevelser – og så valget af videregående uddannelse senere. Caroline går i I-klasssen og behersker allerede engelsk på et for mig uopnåeligt niveau. Hun er endelig kommet bland ligesindede kammerater, hun udfordres i skolen og bliver dygtigere og dygtigere. Så er der konfirmationen til maj som et højdepunkt for hende/os – forberedelserne er i fuld gang. På sportssiden fortsætter hun på sit springhold som altid en af de sidste (bedste) og på danseholdet begynder de at deltage i konkurrencer. Næste skud på stammen er boksetræning – typisk Caroline. Lone har snart været i lederstillingen i et år. Det har til tider været benhårdt og meget tidskrævende, men på intet tidspunkt har hun fortrudt sit valg – og ikke en eneste gang er hun komme hjem fra arbejde utilfreds, måske af og til frustreret, men aldrig utilfreds som på den tidligere arbejdsplads. Som rosinen i pølseenden kommer jeg – mere om det i næste års opsummering.
Med store forventninger og store mål (!) ønsker jeg Jer alle en fantastisk nytår – og ”remember out there, be careful!”
Kommentarer
Send en kommentar