og så på en tirsdag?

Klokken 5.40 ringer uret for første gang, første slag på snoozeknappen og 5 minutter ekstra sovetid tildeles. Dagens første følelse er allerede aktiveret,; ”urgh, allerede”, men inden klokken når 50 er jeg oppe og kan allerede mærke dagens anden følelse, ”varm kaffe” – inden den afbrydes af dagens tredje følelse – ”jeg skal morgenpisse” hurtigt efterfulgt af ”flot fyr der i spejlet”.

Den lille opblomstring i sindstilstanden varer dog kun kort – tvNews og deres håbløse natteværter får morgengalden frem med deres journalisthøjskoleinterwiewteknikker…håbløst, men kaffen udligner. At konen allerede er i stand, og ser brandgodt ud, lægger lidt oven i kaffevælværet – og morgnen er generelt ganske fortræffelig.

OB har tabt til Silkeborg, solen skinner – hvad vil man mere! Lone er kørt af sted, Caroline skal først op om 40 minutter, så jeg har lige lidt kvalitetstid, hvor jeg kan nå de sidste forberedelser til dagens svære opgave med at få 2a til at nærme sig et normalt afdærdsniveau. TV´et kører i baggrunden og jeg får lavet en række dokumenter jeg skal bruge. Den overvejende følelse er lige i de minutter – ”fedt, jeg har styr på det” – indtil et diskret ”bib” fortæller mig, at computeren mangler strøm. Mærkeligt – undren…den er sat til????, men så opdager jeg at tv´ et er slukket.. der er faktisk helt stille i hytten.

Efter at have klikket på kontakterne ca. 250 gange, vendes min undren til en diskret ærgrelse blandet med bekymring – og der vokser til regulær vrede, da jeg opdager der er sprunget en sikring. Vreden afløses igen af bekymring da jeg opdager at huset er tømt for sikringer..og ærgrelse igen da jeg opdager at tiden flyver, Caroline skal op, jeg skal gøres i stand – og faktisk også have forberedt det sidste skolearbejde….vrissse, vrisse…

Til min egen overraskelse og spontane glæde, tager jeg da bare en sikring fra A og flytter den over til den sprungne B – og skuffelsen bliver sikkert ganske tydelig i min fjæs, da der lyder en gnistren og et pænt højt pop – ingen strøm overhovedet. Igen bekymring, da alarmen i fryseren sætter ind, de tankerne falder på køleskabet – og de føromtalte bekymringer. Bekymringen afløses af bebrejdelser – dels mod mig selv, sikkert også mod Søren, der har lånt de sidste sikringer – og afsluttes med idiot-følelsen – Jackass, i bedste Tex Avery-stil.

Beslutsomhed træder i aktion. Op med Caroline, aflysning af dagens bad, af sted i skole – det må briste eller bære – jeg køber sgu sikringer senere, så må lortet tø. Tyve minutter i 8, sidder og nyder en smøg i stilheden, Caroline rumsterer, jeg har taget en beslutning, der giver tilfredshed og da Han-missen kommer ind og smyger sig om mine ben – begynder velværet igen af tage dominansen – indtil – katten springer op på mig. En regnvåd og snavset, strejfende hankat på nystrøgne brune bukser og blå skjorte – velvære, adjø. ”Satans kat, Caroline, jeg kører NU” – af sted, Golfen starter som sædvanligt i første hug, bravo og rejsen til bøhlandet sættes i gang. Der er ca. 10 km til skolen, men allerede ved Odinsvej (ca. 250 m) opdager jeg, at vinduet har stået åben i nat – som altid – og sædet er fugtigt som et uvredet håndklæde, med følgevirkninger på røven af mig. Er man nok prøvet, kan intet slå en ud – heller ikke bukser der ser ud som om jeg glemte morgenpisseren – vreden, bekymringerne, glæder, velværet er alle afløst af apati og to smøger på 10 minutter – og så på med den professionelle maske. Godmorgen hin, godmorgen din, godmorgen grimme barn, godmorgen sure kollega – ingen følelser.

Min ”sindssyge” anden klasse var igen perfekte, timerne var perfekte, jeg var perfekt – bravo og skulderklap til mig selv. Sikringerne blev købt i hobevis på hjemvejen, alle sikringer skiftet – og med et blev der lys over land – og derfor, kan jeg med en følelse af stolthed berette om min formiddag, en ganske almindelig 1. september 2009.

Dagens tema i 2a var for i øvrigt, ”følelser”..hehe