Gå videre til hovedindholdet

December – ikke et ord om jul

Er der noget hyggeligere en at sidde en fredag aften i december og blogge, mens den nyeste Rammstein kører i baggrunden? Og hvis jeg ikke gider høre tyskernes mastodont urgemanske guitar og synth rock, så logger jeg bare på i-tunes og bruger Carolines eller Stoffers musik via trådløs overføring – smart. Og pizzaen kan jeg også bestille via nettet, lige så nemt som jeg i sidste uge bestilte en Mac til Christoffer og fik den leveret af TNT – portofrit, og de eneste indkøbte julegaver er også netkøbte – en sendt fra USA med 4,25 kr i porto – helt absurd billigt.

Det er da ikke mange år siden man sad foran Amigaen og følte at mennesket var nået til sin yderste formåen – ellers den første PS, hvor grafikken var som at køre Corvetten selv… Jeg husker fars begejstring for at flyve sin f-16, affyre missiler og lande på hangarskibet – og grafikken var i virkeligheden en samling trekanter, noget lyseblåt som himmel og noget grønt som landjord. Eller når man sad i sin ubåd og frygtede at blive opdaget af en Kaibokan, en japansk destroyer med dybhavsbomber.

Og den første opkobling på nettet, med et 56,6 modem, opkaldstone og knitren på linjen – og min første oplevelse af nettet – hvor det kun var de store firmaer der havde lagt ubehjælpsomme sider ud og enkelte nørder de lavede sider i Publisher – masser af tekst og ganske lidt grafik – og hvor Tina Kjær var den første internetbabe…hehe.

Og nu foregår det hele via computeren – og hvor er det dog vidunderligt…


 

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om