Gå videre til hovedindholdet

Forberedelser 2010

Juledagene er vel overstået – tak for gaverne. Med stor rutine har vi vendt dag og nat, der soves længe og ses film og realityshows til langt ud på natten – ofte når jeg natpisser, det gør man når man når en hvis alder, møder jeg ungerne der ser tv eller er i gang med lidt nat-mad. Det er smadderhyggeligt.

Nu er det nytårsfesten der står for døren – og der er meget der skal gøres. Vi bliver en del mennesker den aften, ud over os 4, kommer Mor, Søren og Marianne, Lotte og Steen, Luke og Sigge og så et par veninden Caroline har inviteret, så årets menu indeholder ikke oksemørbrad denne gang, vi vælger at lave lidt om – det sgu for dyrt til 15 personer, men fortvivl ikke – niveauet sænkes ikke. Nu skal huset ryddes for julesne og hjerter og erstattes med "knallerter" og sølvglimmer, rødvinen med Jim Beam og Gordon´s, likørtoppene med champagne og krudt. Vi forventer igen en fed aften.

Nå…nu skal ungerne vækkes – ciao.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om