Familiedagbog

Jeg vågner gerne klokken halv syv, syv om morgenen son ældre mand skal man op og tisse. Alt efter hvordan jeg føler mig tar jeg enten en følgelur ,som dog aldrig varer længere end en time eller jeg blir oppe går i køkkenet og tilbereder mig en kop kaffe, gar ind i mit værelse tænder for tv og finder en lille cigar frem og nyder tilværelsen en stund. Alt efter interesse kan jeg tilbringe indtil halvanden time der iført min pyjama. Tænder jeg for min lap kann tiden løbe fra mig hvad mig her i sneperioden oftere er sket.Senest klokken halv elve går jeg på badeværelset , under bruseren,børster tænderne og klæder mig på. Jeg går derefter i soveværelset reder sengen og lufter ud . Evtuelt suger jeg en gang over. I køkkenet indtager jeg min morgenmad, enten cornflakes eller en skive rugbrød med røget makrel og et halvt rund- stykke med marmelade. Nu er der lidt at vaske op og køkkenet fejes. To gange om ugen vasker jeg gulv og tørrer skabe,stole og bord grundig af med varm sæbe- vand.Alt eft

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om

Det ser du til at chefen for 43 millioner luhteriske kristne (Vorsitzende der Bischofkonferenz) biskob for Hannover fru Kläßman er kommet godt galt afsted, da hun blev stoppet af politiet sent lørdag nat efter at have passeret et lyskryds der viste rødt. Rutinemæssig bliver disse bilister derefter også tjekket for alkohol i blodet.Et pust i røret havde vist rødt ligesom lyskrydset og en efterfølgende undersøgelse pa klinikken viste da også en promille på 1,56….! Frau Käßmann er en pæn dame (se) der pludselig dukkede op som præst, hurtig blev forfremmet(valgt) til biskop og lige så hurtig blev valgt til øverste repræsentant for den evangelske kirke i Tyskland. Hun er fraskildt ( fra præstemanden) og har to større børn der er flyttet hjemmefra. Tjenestebilen som hun selv kørte var en VW Phaeton (se) . En smart lille bil ,hvis man tænker pa ham grundlæggeren (Jesus) som red rundt pa et æsel. Den katolske kirke i Tyskland har i øjeblikket store problemer fordi en del af Jesuitterne på de

På trods af de mange frostgrader synes det som om agurkerne trives ganske udmærket. I hvert fald når man bruger formiddagskaffen til at surfe aviser og nyhederne og aviser igennem. Et par piger er forsvundet en nat i Norge og straks "heroriseres" de, med side og og side ned om dem. Ikke et ord om dumheden ved at tage ud i fjeldet kl. 17 iført almindeligt tøj. Var der noget der sagde at tyskerne der tager Nordsøen på luftmadras er ubetænksomme?? Et bus kører galt på motorvejen - forfærdeligt. Hovedproblemstillingen i medierne herhjemme er, at Københavns kommune ikke er hurtige nok til at sende pårørende derned med bus! Er det en kommunal opgave? Og burde debatten ikke handle om, hvorledes en bus med trailer kan overhale i ydersporet med over 100 kmt, med "lasten" fuld af sovende børn og unge? Grethe Sønck er død - sådan går det. Som mine børn sagde, "Hvem er hun?" - som så mange andre, og alligevel bruges der spalteplads op og ned på hende.Naser Khad

 s Turen går til København. I eftermiddag kører vi mod København for at få et par dage i en lejlighed på Frederiksberg. Vi har ikke det store mål med turen, ikke kulturelt i hvert fald. Måske tager Caro og jeg i Parken for at se en Uefacup-kamp og et besøg på Fisketorvet er også under overvejelse. Shopping på Strøget er nærmest  obligatorisk og en tur på Arbejdermuseet kunne være det kulturelle indslag. Vi har efterhånden været i hovedstaden så mange gange, at børnene (de unge) efterhånden kan navigere rundt derovre. De har nogenlunde en ide om hvor tingene ligger i forhold til hinanden og hvordan man bruger s-tog og Metro. De synes jeg er en god kvalitet at have. 

Integration handler i høj grad om at involvere sig – og ikke mindst have muligheden for at involvere sig. Vi gør det med vores indvandrere og flygtninge, altså beder dem om at involvere sig – men giver vi dem også muligheden ved at tilbyde noget at involvere sig i? Lige i disse dage forsøger jeg at integrere mig i den olympiske familie, desværre med absolut begrænset succes. Mange vil sikkert påstå at jeg ikke er særlig godt integreret og at jeg gør for lidt for at opnå en ægte olympisk ånd. Dertil vil jeg sige, at jeg gør hvad jeg kan… Det er ikke særligt motiverende at sidde foran tv og vente på kælk, pukkelpiste eller dame-ishockey. Jeg gider det faktisk ikke. Når klokken runder midnat – og festen for alvor begynder – er jeg så småt ved at iføre mig pyjamas og kropstemperaturen falder mærkbart – netop så meget, at sengen og en god svensk krimi lyder mere tillokkende end en ligegyldig canadier der springer på den lille bakke i den nordisk kombinerede disciplin. Iførelsen af klapha

Fra de gode gamle dage. Hvis jeg kigger lidt tilbage i Familie dagbogen synes jeg at bemærke en faldende kvalitet af indslagene. Det er en del min skyld når jeg mener et videoclip kann gøre det! Dels mangler der lidt mere gaz fra Sørens side. Gå tilbage i 2006 en meget kreativ årgang med få video, men bedre indslag også rent grafisk. Jeg kan undskylde med min alder og skrivetræthed hos i andre er det rigtige liv da først begyndt. Facebook og urban er ved at indhente vores gamle dagbog?

Endnu en fødselsdag skal fejres – og den 15. er e af de vigtige – et stort tillykke, du klarer det fint som betweenager..   Min lille pige bliver 15 – og selv når du bliver 26, vil du altid være min lille pige – også selvom du ikke synes om det. Jeg håber du får en god dag og nogle gaver du ikke fluks bytter..med mindre det igen bliver til en tshirt til mig. En kold mandag i februar er måske ikke den fedeste dag at feste på – men så må du til gengæld give ekstra gas på fredag når der bydes til Bal på 6.julivej. Endnu engang til lykke med dagen, håber u nyder alderen.. Knus Far

med 15 siger man , jeg vil gerne ...jeg vil alt.... vil gerne väre storpi, vil gerne vinde, vil bäääähbäää

Prøv her

Kersting begraves i morgen den 4.Februar paa Friedhof Franz v Saales Straße Seelenamt er klokken 13:30 i Sct.Marien zu Awenvedde Gravstedet er der hvor Hedwig blev begravet for ca.38 aar siden. Jeg er desvärre ikke i stand at väre der paa grund af vejrliget.

  Det lignede et tilfælde af udlignende retfærdighed her til formiddag, da skolen blev lukket og jeg tog hjemad. Hele dagen har der lydt stormvarsler og kl. 11 bad jeg min leder overveje, om det ikke var en ide at lukke skolen – med et hånligt blik som svar… Nå, kl 12.20 var panikken der så – ledelsen havde beslutte at lukke skolen, delvis for sent, for en del kolleger og forældre sad fast uden for byen på landevejen. Jeg hoppede i Seat´en og tænke tilbage på december, hvor jeg havde fornøjelsen af at sidde 5 timer i en snedrive. På vej ud af landsbyen kom en traktor med sneplov imod mig – hvilket betød, at den just have været på det stykke fra byen til Vejle landevej der altid fyer til og vupti, med fuld skrue benyttede jeg mig af chancen og kom smooth ud til landevejen. Den var farbar med 30 km/t og da jeg smutvejen inden Hejse, krydsede en kæmpe sne- og saltplov hovedvejen – hvilket fik mig til at speede op til 60, smide bilen om hjørnet og ligge i læ bag mastodonten. I ro ogmag bl