Gå videre til hovedindholdet

OL-integration


Integration handler i høj grad om at involvere sig – og ikke mindst have muligheden for at involvere sig. Vi gør det med vores indvandrere og flygtninge, altså beder dem om at involvere sig – men giver vi dem også muligheden ved at tilbyde noget at involvere sig i?
Lige i disse dage forsøger jeg at integrere mig i den olympiske familie, desværre med absolut begrænset succes. Mange vil sikkert påstå at jeg ikke er særlig godt integreret og at jeg gør for lidt for at opnå en ægte olympisk ånd. Dertil vil jeg sige, at jeg gør hvad jeg kan…
Det er ikke særligt motiverende at sidde foran tv og vente på kælk, pukkelpiste eller dame-ishockey. Jeg gider det faktisk ikke. Når klokken runder midnat – og festen for alvor begynder – er jeg så småt ved at iføre mig pyjamas og kropstemperaturen falder mærkbart – netop så meget, at sengen og en god svensk krimi lyder mere tillokkende end en ligegyldig canadier der springer på den lille bakke i den nordisk kombinerede disciplin. Iførelsen af klaphat og dannebrog har indtil nu ikke være en succes, begge danske startede i hhv. skating og biathlon, er blevet næstsidst – så, at deltage er ikke alt, jeg gider ikke sidde klokken 03.00 og følge tabere.

Kommentarer

  1. Who do you tell that?

    SvarSlet
  2. fint billede ,intressant behandling
    farvelägning. hvordan det.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om