Det lignede et tilfælde af udlignende retfærdighed her til formiddag, da skolen blev lukket og jeg tog hjemad. Hele dagen har der lydt stormvarsler og kl. 11 bad jeg min leder overveje, om det ikke var en ide at lukke skolen – med et hånligt blik som svar… Nå, kl 12.20 var panikken der så – ledelsen havde beslutte at lukke skolen, delvis for sent, for en del kolleger og forældre sad fast uden for byen på landevejen. Jeg hoppede i Seat´en og tænke tilbage på december, hvor jeg havde fornøjelsen af at sidde 5 timer i en snedrive. På vej ud af landsbyen kom en traktor med sneplov imod mig – hvilket betød, at den just have været på det stykke fra byen til Vejle landevej der altid fyer til og vupti, med fuld skrue benyttede jeg mig af chancen og kom smooth ud til landevejen. Den var farbar med 30 km/t og da jeg smutvejen inden Hejse, krydsede en kæmpe sne- og saltplov hovedvejen – hvilket fik mig til at speede op til 60, smide bilen om hjørnet og ligge i læ bag mastodonten. I ro ogmag blev jeg fulgt til bygrænsen – og sneglede mig de sidste kilometer hjem – pyh. Altså de mange timer jeg sad i december gav mig en "undskyldning" og lod mig komme hjem i løbet af nul komma niks i dag – hurra – og sig så ikke der er mere mellem himmel og jord (en sne)…
NB:
Kunne jeg ikke få en mail omkring Kerstings´ begravelse – forventes det vi dukker op, eller hva?
Kommentarer
Send en kommentar