Gå videre til hovedindholdet

Der koges tynd suppe...

BF3_paris_01.jpg


Den norske psyko er fortsat et stort tema i medierne, så meget, at han næsten er ved at blive en form for realitystjerne – alt skal deles med os, alt skal vi vide. Senest, at han spiller computer…
Det er jo altid guf for medierne når internettet og det vores unger foretager sig, kan gøres endnu mere suspekt i de uvidendes øjne. Massemorderen giver udryk for, at han er blevet trænet ved at spille Call of Duty, ”verdens bedste kampspil” udtaler han, og straks dukker der røster op om computerspilles fare for unge…

Nu er morderen jo ikke ligefrem ung eller et barn, så det argument holder ikke. At tage hans udtalelser som ekspertviden, ”han ved hvad han taler om…” er lige så latterlig. Han har jo løjet om alt mellem himmel og jord, er total psykopat og løgner, hvorfor skal han så tildeles troværdighed omkring netop denne udtalelse? Og hvis der var hold i teorien, så ville jeg være i stand til at sætte mig ind i en 800 hestes Mercedes-Benz og tage Nürburgring på 7 minutter, klare landgangen i Normandiet uden en skramme, dræbe drager i hobetal, overhale Schumacher via græsset på Silverstone og og og…

Nej, den holder ikke… 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om