Gå videre til hovedindholdet

Sommer 11,1

Nu har det regnet i mere end 24 timer - ikke bare med byger, næh regulært plaskende regn som er forværret her til formiddag. Vinkel, vindretning og verdenshjørne betyder også, at der er løbet lidt ind i Christoffers værelse, som da vi flyttede ind - træls, men ingen skade sket. De må så betyde, at tanken om en faskine skal vækkes igen, for i det lange løb er det ikke ok med vand i kælderen.

Fugning af terrassen er nok heller ikke muligt de næste dage, det hele er sjask vådt og der er ingen huller i skyerne, rigtigt tour-vejr, faktisk passende til den første bjergetape.

Jeg har pakket et par t-shirts og badebukser, har ordnet huset en smule og er ved at være klar til at køre nordpå til Løkken. Jeg glæder mig faktisk, for den årlige tur nordenfjords hører sig lissom til. En tur til Blokhus, en tur til AAby, en kold badetur i Vesterhavet og et besøg på graven(e), med en lille buket.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om