Afgudsdyrkelse

Nu skal alle trynes, alle skal spare og bebrejdes den økonomiske uansvarlighed der regerede. Ingen lønstigninger, besparelser i det offentlige, privatøkonomien minimeres – alt sammen fordi krisen kradser, hvad enten det er nationer som Grækenland og Italien eller små skoler som vores. Jeg går (næsten) og får dårlig samvittighed hver gang jeg køber andet en rugbrød og leverpostej, i tv vises der udsendelser om familier der ikke kan betale deres gæld og hvor de overlader forvaltningsretten til et par økonomiske eksperter, der håndterer gælden ved at sælge huset, bilen eller børnene – hvorefter det gældsplagede par takker for hjælpen og deres nye ”dejlige” liv.

Det er ”Otto normalverbraucher” der skal løfte gældsbyrden. Det er ikke mange år siden at vores bank gang på gang bad os om at låne, købe, låne, udstede flere kreditkort, forhøje husværdien, øge kassekreditten – og nu er det lige modsat. Tænk hvis vi havde fulgt deres råd? Tænk hvis vi havde lån en million for så at investere i aktier? Vi havde været på falittens rand nu, som mange rent faktisk er. Var vi ikke børn af fattigfirserne, kartoffelkur og 19% lån, havde vi slået til – men, vi vil helst have livrem og seler, så vi holder skindet på næsen – også i værste tilfælde.

For få år siden var det ”Guldkalven”, den usle mammon, grådigheden er regerede – ikke bland den almene mand, men bland spekulanter og bankerne – dem der lånte ud. Den nuværende krise er ikke kommet af det stigende privatforbrug, det stigende forbrug blev påduttet borgerne af bankerne. Hvordan kan man forvente at almindelige mennesker skal udvise ansvarlighed, når stater og virksomheder, men massevis af eksperter, tog fejl i den grad?

Hvor ubehageligt det end er, er det godt at guldkalven, afguden, er blevet slagtet, så vi igen får øjnene op for andre værdier end marmorgulve, samtalekøkkener og sorte Audi´er. Vi skal til at finde de sande værdier igen, såsom solidaritet, ydmyghed, familie og sundhed og pleje dem der har det virkelige behov.