Gå videre til hovedindholdet

En forkert anmeldelse


Mamma Mia koncert-musical 2011

Man tager en bunke gamle Abba-hits og bygger en banal og tynd historie op, der skal bygge bro mellem sangene. Sangene virker godt, historien fænger aldrig, den er alt for uvedkommende. Det skal skuespillerne og sangerne bestemt ikke lastes for. Musik, sang, scenografi og den skabte taverna stemning var helt som det skulle være. Sangerne gik godt igennem, der var fantastisk gode stemmer imellem og lyden holdt hele vejen igennem. Band, kor og musikken var af samme gode kvalitet. Stoffers rolle var ikke så stor som i andre musicals, men han gjorde det særdeles godt. Den ene gang han skulle synge ramte han helt tone-rent – bravo – og mht. skulespil var det tydeligt at se, at her var tale om en rutineret skuespiller, der spillede ud over scenen og fik publikums opmærksomhed og applaus. I de scener hvor han deltog som fuld bartender eller dansende livredder med badering og svømmefødder, kom der den ekstra stemning frem, der desværre manglede i visse af de andre sang-sekvenser.I avisere fremhæves Christoffers birolle for, at være den der binder det hele sammen. Det var en fornøjelig aften, et dejligt genhør med ungdommens hits og mest af alt, oplevede man et stærkt fællesskab og fælles glæde blandt hele truppen, der fyldte salen med positiv energi og glæde – bravo.

Men denne ”anmeldelse” er i virkeligheden ganske ligegyldig.

For om natten omkom en af hans kammerater – en han spillede sammen med, en han havde været sammen med hele aftenen ved det efterfølgende afterparty, en som han skulle lave musik sammen med. Han havde sidst været sammen med ham klokken 4.00 – klokken 6.00 var kammeraten omkommet. Det er naturligvis et stort chok og alle er stærkt berørte. Musicalholdet mødtes i formiddag og fik trøstet hinanden. De næste par dage vil være svære at komme igennem. Alles tanker er hos familien.

Alt sættes i relief – og skrøbeligheden ved livet opdages. Det er meget barskt og meget tragisk.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om