November, november..

Hold da op, sikke en lang måned og sikke meget der er sket. Og decembers juletravlhed står lige for døren, den kan bare komme an. Hermed en update.

Oppe i sin seng ligge træt Caroline. Fra torsdag kl. 19 til fredag morgen kl. 8.00 dansede hun. Bgi har en årlig dansekonkurrence der varer en nat. Der opstilles et stort diskotek og så går man ellers i gang. Der stilles forskellige krav til danserne undervejs omkring tempo, stil, bevægelser og efter klokken 02 om natten, kan man blive prikket ud af konkurrencen – Caro holdt ud til den bitre ende. Fredag formiddag fik de lov at slappe af og kl. 11 stod den på foredrag med Jacob Holdt og hans amerikanske billeder. Vi hentede hende kl. 3 på bgi, tog til Struer og tog hjem igen i nat – derfor ligger hun og snuer den retfærdiges søvn. Hun kæmper fortsat med sin skade i foden, men forventer at være klar til første opvisning den 17/12, ifølge hende selv går det fremad. Jeg glæder mig meget til opvisningen og de mange der følger i foråret.

I går aftes var vi som omtalt i Struer. Vi var inviteret til Galla fest på gymnasiet, hvor 3g´erne naturligvis danser Lanciers og er klædt på i deres fineste puds. Pigerne i store flotte kjoler, drengene i flotte sorte jakkesæt og ”cocky” som bare pokker. Christoffer havde Miriam til partner og det gjorde det flot, som et veltilpasset par gør det.  Som forældre er vi naturligvis stolte, vores lille dreng i 3g, med topkarakterer, afholdt og selvstændig. Efter dansen havde klassen arrangeret en gallamiddag for alle forældre i et pyntet (royalt tema) klasseværelse, hvor der blev spist og underholdt. Efter desserten tog vi hjemad og endte i Fredericia kl. 02, trætte, mætte og klar til weekend.

Medio november blev en af Christoffers venner dræbt af et tog. Det var en barsk oplevelse og påvirkede mange af de unge. Christoffer var tæt på, oplevede sorg, afmagt og skyld, og oplevede at ungdommens udødelighed er skrøbelig. Som forældre er det svært at hjælpe ”sit barn” med en sådan proces, og vores rolle som forældre i klassisk forstand er udspillet. Vi er forældre til et voksent ungt menneske, der selv tager stilling til sit liv og sine handlinger – og det er vi stolte af. Jeg må dog indrømme, at jeg stadig gerne vil blande mig, men nu mere som ”coach” end som beslutningstager.

En kop eftermiddagskaffe i Svendborg i starten af november var en utrolig hyggelig begivenhed. Det var skønt at besøge vante rammer, genopleve lidt af barndommen og høre om familien. Det var rart at se alle har det godt og opleve, at selvom man ikke ses særlig ofte, så er man stadig familie – jeg kan varmt anbefale at man ses lidt oftere, også gerne helt uformelt.

Hverdagene her i Fredericia er…hverdage. Op klokken 5.25, på arbejde, til vi ses igen klokken 17, så vender vi dagens absurditeter på vores jobs, handler evt lidt ind, sidder ved hver sin computer og går i seng kl, 23, for at følge samme skema næste dag. Ih hvor er det hyggeligt. Weekenderne fyldes huset, af og til, så hygges der, laves lektier, planlægges og så videre, indtil søndag aften hvor ungerne igen er taget af sted. Så bliver der stille.
'

På mit job er der to dele der fylder meget. Den første er mit daglige arbejde der af og til trækket søm ud. Jeg kan ikke få et til at virke så hurtigt som jeg gerne vil i min klasse, det er et langs sejt træk, jeg ved det kommer til at virke, men pyh, jeg godt føle mig som Sisyfos af og til. Oveni er vi meget lukningstruede ved den kommende skolereform i kommunen. Skolen fungerer udmærket, der er børn nok, men stordrift er vejen frem. Ud af ca. 20 reformforslag er vi lukkede i 6 af dem, lidt barskt. De næste måneder afgøres det, men det er en politisk afgørelse og derfor ude af vores hænder. Set fra et samfundspolitisk syn er en lukning en naturlig konsekvens, personligt naturligvis ikke en ønskeposition. Det fylder meget hos mange kolleger, ikke hos mig. Jeg har været igennem et jobskifte for nylig og ved, at det svære ophæves af de nye, efter en svært start, bliver alt godt igen. Jeg vil ikke lade det påvirke min hverdag og mit job, jeg har en opgave at udføre og det agter jeg at gøre. Går det helt galt, så tager jeg bare den næste arbejdsplads med.

Nu er det altså weekend og nu skal der slappes af. Jeg skal rydde op og støvsuge, haven skal lige tjekkes igennem inden den kommende storm og så står den ellers på tv og xbox.  Nok især xbox, jeg er helt bidt af at spille online, det er ren endorfinkick, jeg skal lige på et par timer dagligt – og nu hvor der er god til og lejlighed, så kan det gøres med god samvittighed.

Vi tales..