Gå videre til hovedindholdet

Denkmal 2

    
                                            















John Brinkmann  født I Rostock, et af ti børn
 som captain B og hans kone født Ruth (Svensk)
satte i verden. Faren druknede ved den Jydske
vestkyst. Enken opfostrede alle børn. John
var i adelens hjemland Mecklenburg medlem af
Corps Vandalius en antimonarkistisk  gruppe
og havde snart en højforæder sag på halsen
der drev ham i landflygtighed til USA.
Paa grund af hjemweh(sic) tilbage 1848 hvor han
selvføgelig stod paa den forkerte side.
Smidt du af en god betalt stilling blev han lærer
ved en nyoprettet skole i Güstrow ,først foreløbig
siden dog fast til en slet løn hvormed han faktisk
ikke kunne føde sine egen familie
der bestod af 10 munde. John Brinkmann døde sammen med heltene fra Denkmal 1 i 1870
Hans plattyske historier og fabler blev først kendt efter 1875 og regimet i DDR satte ham
deres fattige helt et “tank en gang”
J.B. 1817 - 1870
                                         

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om