OL-feber

OL er over os – hold da op hvor er det over os.

Jeg ser ikke OL fra morgen til aften, men tv´et kører hele tiden i baggrunden eller online via iPhonen. Det er underligt hvorledes sportsgrene kan blive interessante bare fordi de er en del af en begivenhed der foregår hvert fjerde år. Jeg har set bueskydning for hold, pistolskydning og military, noget jeg ellers aldrig ville bruge et minut på. Så er der naturligvis også ”klassikerne”, håndbold og badminton, svømning og ikke mindst sejlsport, hvor i sær sidstnævnte er spændende med computergrafik og to særdeles kompetente kommentatorer på DR1.

Fodbold i OL-regi er fortsat småkedeligt, selvom man har forsøgt at peppe det hele op med nogle stjernespillere – de hører ligesom ikke rigtigt til. De gør de amerikanske basketspillere heller ikke, men det er fascinerende at se hvor meget bedre de er end alle andre. Bokseturneringen har jeg ikke set meget til. Dels fordi den enlige danske deltager fik stryg, dels fordi amatørboksning ikke er spændende med alle de sikkerheds og forholdsregler der findes. Boksehjelm og hemmelig pointgivning klæder ikke sporten.

I det hele taget er det behageligt at se OL til normale tider. Og de gør det jo ganske fint i London. Åbningen var ok, lidt rodet, men godt peppet op med engelsk pop-musik. Det var godt at de ikke forsøgte at overgå Kina. Konkurrencerne er spændende, ingen dominerer så meget som ”i gamle dage” – og tyskerne venter, som altid, på deres første medalje – den komme jo nok snart i en eller anden overset disciplin.