Gå videre til hovedindholdet

Godmorgen, solen skinner vist ikke idag...


Undskyld, men hvor ligger Roskilde?
Efter sigende er Roskilde festivalen overstået. Man har den seneste uge nærmest været tvangsindlagt til at være passiv festivaldeltager via mediernes ”interesse”. Mange aviser har haft Roskilde-sektioner, endda JyskeVestkysten (!), og tv har været med og tvunget mig til at lytte til uinteressante musikere og deres lamme forsøg på at være dybsindige eller vice versa. Mange pæne journalister har stået på festivalpladsen og være på ”live” med nærgående spørgsmål som ”hvad synes du om festivalen” eller ”hvordan spiser man på en festival?” og nærmest fået samme svar hver gang ”Yeeeah, Roskilde” (drenge) eller ”Whooo, Roskilde” (piger).

Jeg har kunnet sidde i min sofa og se nøgenløb med dinglende pikke og faste bryster, jeg har kunne se ”mine bedste festivalbilleder” med unge mennesker der er klædt ud som ”Blues brothers” – hvor originalt siger jeg bare – og se unge mennesker der gør alt hvad der står i deres magt for at skille sig ud blandt de 70.000 andre – der prøver det samme. Da en ung svensker valgte at forgifte sig ihjel med narko, blev det også en historie, at der er hash på Roskilde – surprise… Da jeg selv var 18, tog mine kammerater til Roskilde for at ryge hash – og det er da nogle år siden…

Musikken er kommet i anden række. Det er blevet til en stor kliche af en festival, en gris-fest for gymnasieelever. De tre hovednavne var The Cure, Bruce Springsteen og Bjørk – alle kunstnere der havde deres zenit for 25 år siden. The Cure lignede gamle fede mænd i makeup, Springsteen vrikkede med den selvsamme røv som i 84, bortset fra at han nu er 62 og det er ræven også og Bjørk forsøgte at være anderledes ved at gøre som hun altid har gjort – og det var anderledes i 96, men ikke i 2012.

Man må gøre og spille i Roskilde som man vil, men man behøver ikke at gøre det til et ejerskab der skal indbefatte halvgamle sure mænd som mig. 

Kommentarer

  1. Blogger kludrer i det.
    Jeg gider ikke at skrive kommentaren en gang til.

    Skööönnt!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om