Gå videre til hovedindholdet

En almindelig uge, endelig...

Så er det igen gang i forberedelserne til den kommende uge. Caro står i køkkenet, med høj musik, og laver pastasalat til ugens madpakker, Lone forsøger at sætte et vikarskema sammen til alle mandagens sygemeldinger (nogle har arbejdet en lørdag!) og jeg har netop udgivet ugeskema for klassen.  Christoffer har ikke den store forberedelse, han skal på Q8 det meste af ugen og kun på skolen på torsdag. Til gengæld har han et par lange dage, imorgen fra 9 til 17. 

Weekenden har budt på afslapning, lidt shopping, en gå-tur og ellers bare ingenting - det er skønt. Forberedelserne til månedens fest i slutningen af september er også så småt igang. 

En uge uden koncerter, men med en del møder står foran. Kom bare an. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om