Gå videre til hovedindholdet

Status

Sidder og venter på at Christoffer skal lukke butikken og komme hjem til lidt aftensmad. Han har haft en lang dag med vikartime, SFO og sen vagt på Q8 - og jeg tror han nyder det. Caroline slider godt i det på HHX. Det er nogle lange dage og en del lektier. Her til aften har hun spillet kamp (de tabte) og siddet med virksomhedsøkonomi et par timer. 

Og sådan går dagene, en efter en, hurtigt og travlt. Det er ikke ofte vi kan sidde sammen alle 4. I weekenderne er Caro tit på "tur" og Stoffer på arbejde, så kan vi to halvgamle muntre os ved at se tv2Charlie eller lave lidt god mad. 

De næste par uger tårner der sig en masse møder op efter en lidt stille start på skoleåret. Det hårde arbejde jeg måtte lægge sidste år synes (indtil nu) at have haft en positiv effekt. Sidste år var klassen skolens rædsler, i år nyder alle at komme forbi. Hemmeligheden er struktur, struktur, struktur og masser af "kærlighed", for "mine" unger skal føle sig værdsatte, de skal grine hver dag og de skal have at vide hvor dygtige de er - sådan gør man når man er en gammel rotte i faget. 

Skoleåret er naturligvis ungt endnu, men fortsætter det som hidtil, bliver det er dejligt år. Skemaet passer fremragende, klasserne er "rettede af", de ved hvad jeg forventer - og forlanger, og det skaber et godt miljø. Et godt klima på arbejdspladsen er vigtigt, det smitter af på alle parter, elever, forældre, ledelse og de kolleger, som jeg holder rigtig meget af at arbejde sammen med. 

Om et par uger fejres Sigurd, det bliver en dejlig fest med mange indbudte - god mad og god vin. Jeg arbejder stadig på mit "bidrag", jeg skal være toastmaster, hvilket jeg gerne vil gøre godt. Desværre er mit kendskab til toastmasterens opgave begrænset til "Festen", så jeg har overvejet om jeg skal anlægge mig en let sydslesvigsk accent og finde nogle sjofle vittigheder frem. Det er godt at have noget at gå op i.

Ciao

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om