Så er efterårsferien ved
at være ovre, vi er så småt i gang igen. Lone har fået de første sygemeldinger
til den kommende uge, Christoffer er på Q8, Caroline er ved at lægge sidste
hånd på en rapport og jeg har lagt ugeskema ud. Vi er jo i gang…
Ferien har været brugt i
haven. Mange læs med grene og afklip er kørt på genbrug, krukker, potter og
havemøbler er pakket ned og haven står klar til at modtage vinteren.
Jeg har naturligvis set
en masse tv, mest lort, men også enkelte gode udsendelser mellem zapperiet. Det
er mest de historisk udsendelser jeg gider ofre tid på. I eftermiddags så jeg
en vidunderlig udsendelse om Barokken, med udgangspunkt i Vatikanet. Værten,
som jeg ikke husker navnet på, er smittende i sin begejstring og hans måde at
videregive sin viden på er skøn, for han taler til mig, han deler sin viden med
mig og gør det i et sprog jeg forstår. Han tager mig med rundt i Rom, i mange
gyder med skjulte barok-skatte og kirker og giver mig følelsen af, at jeg nu
også ved noget. Han har for i øvrigt også lavet et par udsendelser om Van Gogh
og om forskellige kulturhistoriske perioder – alle lige smittende.
Hvis der er noget der
ikke er smittende er det nyhedsudsendelserne. Med det store udbud af
nyhedsudsendelser og kanaler, er der ganske enkelt ikke nyheder nok, så man
vælger at lave sine egne. Den seneste måned har al politisk aktivitet i
Kongeriget været på stabd-by fordi SF har skulle finde en ny formand (kvinde).
Det har været ganske ulideligt og uvedkommende. I ”gamle” dage blev sådanne afgørelser
taget på årsmøder i Fredericia Hallen eller på et kursuscenter i Nyborg, i de
moderne tider er det med polls og pressekonferencer – og ligegyldigt er det
hele. Den nye leder fik sig hurtigt et ministerium og så blev der ro igen. SF –
tja, de står bare tilbage med et nyfortolkning af ”Kejserens nye klæder”.
Nu er det altså efterår
og snart jul. I Aldi bugner hylderne med brune kager, Julestollen og
marcipangrise, jeg har dog aftalt med husets beboere, at først midt i november
begynder juleræset. Indtil da må den stå på toffifee og MacDonalds når der skal
”forkæles”. Forkæles er Lone og jeg også. Vores nu hjemmeboende ”børn” er
nemme. Godt nok rydder de ikke altid op efter sig, de vasker ikke deres eget
tøj og de betaler ikke husleje – men de fylder heller ikke. Huset er fyldt med
positiv karma, det fungerer bare – og det nyder vi alle.
Kommentarer
Send en kommentar